Kvalitetssystem

Tørring Gymnasiums kerneopgave er at uddanne unge i gymnasiets store opland til studenter, der har almen dannelse og er forberedte til videregående uddannelse. Tørring Gymnasiums vision er at være en attraktiv skole, hvor alle elever udvikler deres faglighed til det højest mulige niveau, hvor der er et godt undervisningsmiljø, og hvor alle medarbejdere bidrager i et ambitiøst og professionelt arbejdsfællesskab.

Formålet med kvalitetssystemet er at understøtte denne kerneopgave og at medvirke til at skolen til stadighed er i udvikling og lever op til skolens vision og de politisk fastsatte mål.

Kvalitetssystemet betyder, at elever, medarbejdere og ledere systematisk evaluerer og vurderer virkningen af praksisser og reflekterer over læringen, trivslen og de rammer, som de foregår indenfor. Kvalitetssystemet er således et værktøj, som skal hjælpe med at synliggøre, hvor vi har et udviklingspotentiale, og hvor vi skal understøtte de praksisser, vi allerede har.

Ved kvalitet i undervisningen forstår vi en undervisning, der giver de unge solide faglige og flerfaglige kundskaber og kompetencer samt en almen dannelse, som ruster de unge til at navigere i et omskifteligt uddannelsessystem og arbejdsmarked, som gør dem i stand til at møde udfordringer, og som gør dem til handlekraftige myndige borgere i et demokratisk samfund.

Ved kvalitet i studiemiljøet forstår vi et studiemiljø, der styrker elevernes nysgerrighed og deres lyst til at lære – og som gennem trygge rammer understøtter udviklingen af en læringskultur frem for en præstationskultur.

Ved kvalitet i de fysiske og administrative rammer forstår vi rammer, der understøtter både mulighederne for at lære og muligheden for at trives.

I vores kvalitetssystem opererer vi på 3 forskellige niveauer:

• 1. Elevniveau: Evaluering af elevernes faglige udbytte og studieparathed

  2. Klasseniveau: Evaluering af undervisningen og klasserumskulturen

  3. Institutionsniveau: Den årlige selvevaluering og resultatvurdering

De første to punkter udgør Tørring Gymnasiums evalueringsstrategi jf. § 19 i bekendtgørelsen.

1. Elevernes faglige udbytte og studieparathed:

Evaluering af elevernes faglige udbytte foregår ved 2-3 årlige standpunktskarakterer, terminsprøver, årsprøver og eksaminer, samt ved løbende formativ evaluering i forbindelse med undervisningen.

Evalueringerne foretages af lærerne og danner baggrund for den videre vejledning af den enkelte elev, så de fremadrettet kan forbedre sig gennem arbejdet med mål for egen udvikling.

Resultaterne af den faglige vurdering drøftes ved to årlige møder med alle klassens lærere, herunder opfølgning i forhold til enkeltelever og klassen som helhed. Ledelsen inddrages efter behov.

Elevernes studieparathed, og dermed overgang til videregående uddannelse, forberedes endvidere ved arbejdet med elevernes almene kompetenceudvikling, inden for samarbejde, studieteknik og metodisk bevidsthed. Lærerne evaluerer den enkelte elevs kompetenceudvikling i forbindelse med de større skriftlige opgaver DHO og SRO samt de flerfaglige forløb. Lærernes respons samles med elevernes refleksioner i studiestafetten.

PU evaluerer overordnet rammerne og virkningen af de større skriftlige opgaver og flerfaglige forløb. Denne evaluering er en del af grundlaget for den årlige selvevaluering.

2. Undervisningen og klasserumskulturen

Undervisningsevalueringernes hensigt er at fremme lærerens og elevernes refleksioner over undervisningen med det formål at styrke elevernes læring.

Undervisningen er i udgangspunktet et samarbejde mellem lærer og elever, men læreren har selvsagt et særligt ansvar. Det afgørende ved en undervisningsevaluering er dialogen mellem læreren og eleverne på baggrund af resultaterne. Opfølgningen kan stille krav til både elever og lærer, men læreren har et særligt ansvar for at bruge disse refleksioner til at udvikle og eventuelt tilpasse undervisningen.

Den enkelte lærer udformer selv sin evaluering af undervisningen, der således kan variere efter fag, evalueringens formål etc. Undervisningsevalueringen foregår mindst 2 gange årligt og altid sammen med eleverne. Mindst en evaluering skal være anonym. Undervisningsevalueringen kan udføres i et spørgeskema i Lectio. Der ligger i Lectio en række skabeloner, man kan tage udgangspunkt i eller anvende direkte.

Klasseteamets overordnede mål er at arbejde med klasserumskulturen, som via det udvidede teamsamarbejde skal understøtte elevernes faglighed og trivsel.

Klasseteamet arbejder bl.a. med følgende i klassen:

• At etablere et fælles værdigrundlag lærere og elever imellem.

• Socialt klima og samvær

• At skabe læringsfællesskaber og udvikle ’den professionelle elev’

• Sammenhæng mellem fagene, herunder toning af studieretning.

Lærernes sammenfatninger af undervisningsevalueringerne på de enkelte hold skal inddrages i klasseteamets arbejde og kan inddrages i MUS med ledelsen.

Klasseteamet koordinerer tidspunkterne for gennemførelse af undervisningsevalueringerne i de forskellige fag i starten af skoleåret. Klasseteamet samler op på de undervisningsevalueringer, som er blevet gennemført i klassen i løbet af efterårssemestret til mødet, som afvikles i forbindelse med karaktergivning i februar. Desuden drøftes hvilke handleplaner eller særlige tiltag der er blevet sat i værk som opfølgning på undervisningsevalueringerne. Teamkataloget bruges som fælles platform og konklusionerne på opsamlingerne lægges ind under menupunktet ’Møder og klasser’ under klassens egen side (fx 2018a).

3. Selvevaluering og opfølgningsplan

Den årlige selvevaluering er ledelsens samlende overblik over skoleårets indsatser og resultater. Selvevalueringen falder i to trin:

1. En systematisk indsamling af allerede genereret information og viden om undervisning, læring og trivsel, herunder følgende:

• • Elevernes standpunkts- og eksamenskarakterer

  • Data om skolens løfteevne i den socioøkonomiske reference

  • Data om elevernes gennemførelse, fravær og frafald

  • Data om elevernes overgang til videregående uddannelse

  • Den årlige elevtrivselsundersøgelse ETU

  • Pædagogisk udvalgs evaluering af større skriftlige opgaver og flerfaglige forløb

  • Årets undervisningsevalueringer og opfølgningsplaner fra lærere og klasseteams

  • Årets særlige faglige, pædagogiske og alment dannende indsatsområder

  • Evaluering af de fysiske og administrative rammer i forbindelse med ETU og APV

2. En kritisk gennemgang og vurdering af resultaterne og skolens praksis, med henblik på at afdække potentialer for skolebaserede udviklingsindsatser.

Selvevalueringen er et skriftligt notat, der udfyldes løbende og bliver til på baggrund af punkterne i kvalitetssystemet. Ledelsen foretager en resultatvurdering og udvælger på den baggrund centrale temaer og samler den relevante information i notatet, der efterfølgende bringes til drøftelse i skolens medindflydelsesorganer, dialogudvalget og samarbejdsudvalget samt i relevante faggrupper eller klasseteams.

Opfølgningsplanen, der udarbejdes på grundlag af selvevalueringen, er en sammenskrivning af de vigtigste resultater samt de nye mål og konkrete indsatser, som drøftelserne afstedkommer. Opfølgningsplanen udarbejdes af ledelsen og bringes til drøftelse i skolens medindflydelsesorganer, dialogudvalget og samarbejdsudvalget.

Selvevalueringen og opfølgningsplanen drøftes i skolens bestyrelse på et møde i slutningen af foråret og offentliggøres efterfølgende på skolens hjemmeside.

Karakterer, løfteevne, fravær og frafald samt overgang til videregående uddannelse

Skolens ledelse indberetter elevernes afsluttende standspunktskarakterer og eksamenskarakterer til undervisningsministeriets datavarehus og foretager på baggrund heraf en systematisk analyse af skolens karakterniveau, løfteevne, fravær og frafald samt overgange til videregående uddannelse. Disse data indgår i skolens årlige selvevaluering.

Elevtrivselsundersøgelsen, ETU

Skolen gennemfører en årlig elevtrivselsundersøgelse med henblik på at arbejde med elevernes trivsel og dermed læringsmiljøet på skolen. Målingen er et kvantitativt spørgeskema og tager afsæt i ministeriets spørgeramme.

Der afsættes efterfølgende en lektion med den enkelte klasse og en teamlærer, hvor trivselsmålingen bringes til drøftelse, og der udarbejdes en handlingsplan, som adresserer opmærksomhedspunkterne i målingen.

Teamlæreren deler handleplanen med klassens øvrige lærere i klassens teamkatalog, og sætter klassens trivsel på dagsordenen i klasseteamet. Det er således afgørende at trivselsmålingen bliver brugt som et dialogredskab på skole og klasseniveau til at igangsætte eller styrke trivselsfremmende indsatser.

Skolens ledelse overfører elevernes besvarelser til styrelsen for IT og læring (STIL) og resultaterne af de overordnede resultater behandles i relevante udvalg, i bestyrelsen og i elevrådet. SU forestår udarbejdelsen af en handleplan, der adresserer eventuelle opmærksomhedspunkter. Hovedresultater og handleplan offentliggøres på skolens hjemmeside i anonymiseret form.

Undervisningsevalueringer, handleplaner fra klasseteams

Når klasseteamet har samlet op på de obligatoriske undervisningsevalueringer, som er blevet gennemført i klasserne, gennemgår skolens ledelse de konklusioner og handleplaner klasserne har lagt i teamkataloget. På baggrund af disse tages stilling til, om noget skal med i skolens selvevalueringsnotat.

Særlige faglige, pædagogiske og alment dannende indsatsområder

Skolens pædagogiske udvalg har det overordnede ansvar for igangsættelse af og opfølgning på særlige faglige og pædagogiske indsatser. Et vigtigt forum hertil er de årlige pædagogiske arrangementer og PR møder.

Skolens aktivitetsudvalg har et specielt ansvar for igangsættelse og opfølgning på særlige alment dannende indsatsområder.

Skolens IT-udvalg og internationalt udvalg kan ligeledes stå bag særlige faglige, pædagogiske og alment dannende indsatsområder, ligesom der kan være aktiviteter og indsatser, der ikke udspringer af et af skolens faste udvalg. 

I selvevalueringen er der på et kvalitativt niveau en beskrivelse og vurdering af årets aktiviteter og indsatser.

De fysiske og administrative rammer

Skolens fysiske rammer evalueres dels i den årlige elevtrivselsundersøgelse, og dels blandt personalet i den lovpligtige arbejdspladsvurdering APV, der gennemføres ca. hvert andet år.

Skolens administrative rammer evalueres blandt personalet en gang årligt.

FORELØBIGT ÅRSHJUL:

• • • • • Januar:

        • Opfølgning på ETU og udarbejdelse af handleplan (SU og elevrådet)

        • Tidligt forår:

        • I forbindelse med ledelsesberetningen til årsregnskabet samles årets evalueringer og måltal. Gennemgang af selvevalueringsnotat (Ledelsen)

        • Udarbejdelse af opfølgningsplan (Ledelsen + udvalg)

        • Slutningen af foråret:

        • Selvevalueringen og opfølgningsplanen drøftes i SU og i skolens bestyrelse på et møde i slutningen af foråret og offentliggøres efterfølgende på skolens hjemmeside (JG)

        • Løbende:

        • Evaluering af indsatser særlige opgaver og stillingtagen til hvad der skal inkluderes i selvevalueringsnotatet. 

/

Drøftet i SU d. 19/11 2018

Drøftet i bestyrelsen d. 27/11 2018

Fremlagt for PR d. 17/12 2018

Tidligere selvevalueringsplaner

Evalueringsplan fra 2020-21: Selvevaluering 

Evalueringsplan fra 2019-20: Selvevaluering 

Evalueringsplan fra 2018-19: Selvevaluering