Barnets talforståelse er allerede i spil fra de første leveår. En 2 årig vil begynde at tælle ting omkring sig, snakke om tal der bliver genkendt og viser med fingrene, hvor gammel han er. Denne naturlige nysgerrighed omkring tallene gælder det om, at blive ved med at have fokus på. Der arbejdes med talforståelsen igennem den daglige snak, tallege og spil.
Når man starter i skole er der fokus på, at tallene fra 0-20 bliver automatiseret. Her er det både tallets navn, hvor stor mængden er, hvordan man kan vise tallet på andre måder, samt hvilke tal der kommer før og efter på tallinjen.
Eleverne øver sig dagligt i at skrive forskellige tal. Fokus er ikke på om de vender rigtigt fra starten af, men at man ved, at tallet tretten består af et 1-tal og et 3-tal. Skriveretningen vil får et ekstra fokus fra slut 1.klasse og start 2.klasse.
Tæl alt hvad der kan tælles i hjemme og tæl også meget gerne baglæns. Hvis et barn har det med at glemme et tal, når man f.eks. tæller til 20, så vil man barnet ved øve at tælle baglæns få en bedre forståelse for, hvordan tallene hænger sammen.
De sværeste tal at lære at kende er ofte dem som ligger mellem 10 og 20. Tallene fra 1-10 får børn forholdsvis hurtigt en forståelse for, tallene er gentaget mange gange for børnene, inden de starter i skole. De har derfor ofte en ide om, hvordan de små tal ser ud. Men med tallene fra 11-20 er der lidt større udfordringer, da der ikke er et nemt “system” til at huske tallene efter, som der eksempelvis er med tallene fra 20-30. Her siger man enogtyve, toogtyve, treogtyve osv. Samme system er ikke gældende ved eksempelvis femten, seksten, sytten osv.
Tallene fra 0-20 er der stort fokus på i 0. og 1.klasse, hvor tallene siges, skrives, vises og mængdeangives.
Dette bliver øvet og trænet i skolen med hjælp af f.eks. talkort, vendespil og bingo med tallene fra 10-20.
Det talsystem vi bruger i Danmark er et 10-talssystem. Når vi arbejder med det kalder vi det positionssystemet, fordi tallene har forskellige positioner. Ved f.eks tallet 53 kalder man tallet længst til højre for 1érne og nr.2 tal fra højre for 10érne. Der er derfor 3 1ére i tallet og 5 10ére i tallet.
Dette kan også skrives som 10 + 10 + 10 + 10 + 10 + 1 + 1 + 1 = 50 + 3 = 53.
En oversigt over positionssystemet ses nedenunder. Her vises pladserne for tallet 53624
Ved at eleverne får en forståelse for positionssystemet, vil de også få lettere ved at kunne arbejde med tallene hver for sig, når de eks. skal finde summen af to tal. F.eks. hvis følgende stykke skal udregnes: 472 + 216. Med en opdeling af tallene kan man se, at man står med 400 + 200 + 70 + 10 + 2 + 6. Det giver 688.