Additionsstrategier og regnemetoder

I dag bliver eleverne i folkeskolen ikke præsenteret for kun én metode at regne plusstykker på, men de får præsenteret op til flere metoder. Det er godt for den enkelte elev, at kunne veksle mellem de forskellige metoder alt efter, hvilke stykker der skal udregnes, samt efter hvilken talforståelse eleven har.

Strategier er fastlagte måder at tænke på, og gode strategier kan udvikles til gode regnemetoder. Helt fra små tæller alle børn de ting, der er omkring dem. Disse tællestrategier skal videreudvikles, så børnene i stedet får fleksible strategier. Eleverne vil allerede i indskolingen blive præsenteret for forskellige strategier, som får dem til at tænke anderledes i forhold til at skulle tælle og tælle videre. Ydermere får de mulighed for, at vise og forklare deres egne strategier samt øve sig i forskellige måder at tænke smart på. 10ér-venner og talpar som er blevet præsenteret er vigtige elementer i forhold til additionsstrategierne.

Her vil jeg kort præsentere 3 forskellige metoder at udregne et plusstykke på.

“Den helt enkle” metode

Når man regne med den enkelte metode, så skal man have styr på positionssystemet. Der regnes fra venstre mod højre, hvilket gøres for at få de største tal “væk” først. Først hundreder, så tierne og så enerne. Man ser hele tiden på resultatet af sine udregninger og gentager indtil, man har sit facit.

Fordelen ved denne metode er, at man regner stykkerne ud i læseretningen, metoden udnytter talordene og man har allerede et overslag efter første mellemregning. Ulempen er de mange mellemregninger, som godt kan være lidt tidskrævende.

Opstillingen hvor hver række skal læses oppefra og ned, kan være følgende:

“Lidt af gangen” metoden

Metoden går som udgangspunkt ud på, at man deler det andet tal op i hundrede, tiere og enere og så lægger man lidt til af gange. Man skal altså kunne navigere i 10ér-overgange i hovedet eller med små skriv undervejs.

Det kan her være en ulempe, at det kræver, at man skal kunne flere og sværere udregninger i hovedet. Til gengæld er der igen allerede efter første udregning lavet et overslag over, hvad facit ca bliver.

Jo bedre eleverne bliver til hovedregning, jo færre mellemregninger skal der skrives ned.

Det kan se ud som følgende:

Den traditionelle metode

Den metode som mange forældre kan huske fra deres egen skolegang.

Stykket skrives op lodret over hinanden, hvor enere står over enere, tiere over tiere og hundrede over hundrede. Der udregnes fra højre mod venstre. Først finder man ud af, hvad enerne giver tilsammen. Hvis dette tal er større end 10, så isoleres enerne og tierne sættes i mente over tierne. Så udregnes tierne og igen hvis tallet er større end 100 så isoleres tierne og hundrederne sættes i mente over hundrederne. Til sidst udregnes hundrederne og facit skrives ned. Det ser ud således: