Samfundvidenskab

Her kan du se en oversigt over mange af de metoder, der hører til de samfundsvidenskabelige fag.

Listen er ikke udtømmende, og det kan være, at din lærer omtaler en af metoderne ved et andet navn. Det skal du ikke blive forvirret over. Du kan bruge listen til inspiration og til overvejelser over, hvilke metoder der er bedst egnet til din undersøgelse. Nogle fag placerer sig mellem de tre hovedkategorier og kan derfor bruges inden for begge genstandsfelter - de vil derfor være at finde flere gange på disse lister.

De fleste sprogfag har metodiske sammenfald med de samfundsvidenskabelige fag. De kan i nogle tilfælde også benytte nogle af de anførte metoder.

i fagenes egne grundbøger kan du også finde beskrivelser af mange metoder. Spørg, hvis du er i tvivl om, hvilke metoder og teorier, du kan bruge i dine valgte fag – så vil din lærer/vejleder hjælpe dig godt i gang.

Du vil sikkert lægge mærke til, at mange af metoderne går igen i forskellige fag - det er dog ikke ensbetydende med, at fremgangsmåden er den samme i alle fag, hvis man bruger en metode af samme navn. Her bør du også spørge din vejleder i det fag du skriver i til råds.

Erhvervsøkonomi

  • Kvantitative metoder
  • Kvalitative metoder
  • Komparativ metode
  • Casemetode

Psykologi

  • Observation
  • Eksperiment
  • Korrelationsstudie
  • Tværsnits- og længdesnitsundersøgelse
  • Spørgeskemaundersøgelse
  • Psykometrisk metode
  • Interviewteknik
  • Casestudie

Historie

  • Historisk kildekritik - det funktionelle kildebegreb (levn-/beretningsanalyse)
  • Opstilling af forklaringer og udviklingsforløb (årsag/virkning, aktør-/strukturforklaringer)
  • Indsamling og systematisering af empiri (kvalitative og kvantitative metoder, fx interviews og spørgeskemaundersøgelser)
  • Historisk billedanalyse
  • Filmanalyse
  • Historisk genstandsanalyse (fx erindringssteder)
  • Argumentationsanalyse, retorisk analyse
  • Diskursanalyse
  • Historisk statistik
  • Komparativ metode (at sammenligne på tværs af tid og sted)
  • Analyse af historiebrug og -misbrug

Samfundsfag

  • Metoder til indsamling af empiri
    • Kvantitative data (Spørgeskema, statistik)
    • Kvalitative data (interview, deltagerobservation)
  • Empiriens møde med samfundsfaglig teori og metode (deduktion, induktion, abduktion, komparativ metode, casemetode)
  • Metoder indenfor studiet af international politik (anvendelse af magtbalanceteori, afhængighedsteori, realisme/idealisme mv.)
    • Argumentationsanalyse
    • Diskursanalyse
    • Sociologisk observation

Idræt

  • Målinger og forsøg (induktiv metode)
  • Afprøvning af teori (deduktiv metode)
  • Kvantitativ metode (undersøgelser af bl.a. data, statistik)
  • Kvalitativ metode (fortolkning af mere bløde data bl.a. interviews, artikler, casestudys)
  • Analyse og fortolkning (afdækning af bevidsthedsmæssige eller samfundsmæssige sammenhænge og mønstre gennem analyse af tekster, billeder, film, symboler mv.)