Vurdering og diskussion

I de fleste historieopgaver vil der i opgaveformuleringen være krav om, at din opgave skal indeholde en diskussion og/eller en vurdering og/eller en perspektivering.

Oftest er målet med en diskussion, vurdering eller perspektivering, at du skal sætte det tekstmateriale du allerede har arbejdet med ind i en bredere kontekst. Det kan fx være at sammenligne tekster på tværs af perioder og genrer. Det kan også være at stille synspunkter og holdninger over for hinanden eller selv fremføre argumenter og velbegrundede holdninger.

Vigtigst for dette afsnit af din opgave er det, at du her laver en sammenkobling mellem det, du har redegjort for og det, du analyserer.

En diskussion eller perspektivering kan fx indebære, at man:

  • Perspektiverer til en anden tekst.

  • Perspektiverer til genre, periode, forfatterskab, eller tema.

  • Diskuterer om teksten er repræsentativ for sin periode eller genre.

  • Diskuterer om en tekst kommunikerer hensigtsmæssigt.

  • Vurderer den valgte fremstillingsform i lyset af målgruppen.

Her er en tjekliste til den gode vurdering/diskussion

Og her en et eksempel fra en elevbesvarelse

OBS! - det er kun et uddrag. Din skal være længere.