Hvad er historiske kilder?

Alt kan i princippet være kilder.

Alle rester, produkter eller spor af menneskelig aktivitet kan bruges som kilder. Det kan være redskaber, bygninger, våben, indskrifter, breve, billeder, osv.. I historiefaget arbejder vi oftest med kildetekster, men alt kan altså principielt set anvendes.

I den forbindelse er det vigtigt, at kilder ikke kan være "dårlige" i sig selv. Det er alene de spørgsmål man stiller og søger svar på, der afgør om en kilde er velegnet i den konkrete sammenhæng eller ej. Med andre ord; Det kommer an på din problemformulering, hvilke kilder der kan bruges.

Eksempel:

Nazistisk propaganda som f.eks "Der Giftpilz" siger ikke sige noget om hvordan jøderne faktisk var. Men det siger en hel masse om hvordan nazisterne ønskede at fremstille jøderne. Om "Der Giftpilz" er en god eller dårlig kilde afgøres altså alene af, hvad det er du gerne vil undersøge.

Derfor er det vigtigt at tænker over dit kildevalg og din kildebrug, og at du kan gøre rede for disse overvejelser. Altså at du laver en vurdering af, hvorvidt kilden er troværdig i den konkrete sammenhæng; kan den faktisk besvare det spørgsmål du har stillet? For at lave en sådan troværdighedsvurdering må man oftest starte med at gennemgå kildens ophavssituation: Afsender, modtager, tid, type osv. De væsentligste punkter kan udtrykkes således:

HVEM - i HVILKEN SITUATION - meddeler sig om HVAD til HVEM? HVORNÅR, HVORDAN – HVORFOR? - med HVILKE KONSEKVENSER?

Altså er kildeanalysen en analyse af en kommunikationssituation, i hvilken en given afsender på et givet tidspunkt fremstiller en meddelelse til en given modtager på en given måde i en given hensigt.

Her er forsiden til Der Giftpilz

Både billedet og indholdet af bogen (der er nazistisk propaganda til børn) kan behandles som kildemateriale - sammen eller hver for sig.

Kilde eller fremstilling?

Vi bearbejder kilder for at få kendskab til den fortidige virkelighed. Men meget ofte inddrager vi også forskellige historikeres fremstillinger. Vi bruger begrebet fremstillinger om de bøger, som historikerne har skrevet som resultat af deres undersøgelser. Det er med andre ord i frem­stillingerne, at historikerne formidler de teorier, som de er nået frem til på baggrund af deres analyser og fortolkninger af kilderne. Det er vigtigt at være opmærksom på, at historikerne kan fremstille den fortidige virkelighed på meget forskellige måder! Historikerne kan tilhøre forskellige ”skoler”, som kan være meget uenige om, hvilke årsagsforklaringer og fortællegenrer, der bør benyttes.

Hvis vi vælger at lave en sammenlignende undersøgelse af forskellige historikeres fremstillinger, kalder vi det ikke for kildekritik. Undersøgelsen af andres historieformidling kaldes for historiografisk analyse.