Eksempler på problemformuleringer

Her ser du tre forskellige problemformuleringer til en DHO:

Læg mærke til at ordlyden kan være lidt forskellig, men at der stadig bedes om det samme:

En opgave, der indeholder 3 taksonomiske niveauer - en redegørelse, en analyse og en diskussion/vurdering.

Eksempel 1

Hvordan skildrer kilder og litteratur livsvilkårene for samfundets fattigste i perioden 1870 til ca. 1915?

- Redegør kort for generelle ændringer i levevilkårene i perioden.

- Lav først en analyse af ”Nådsensbrød” med fokus på menneskesynet. Dernæst en historisk analyse af ”Besøg på fattiganstalter, 1887: Social-Demokraten 19. og 23.august 1887” med fokus på beboernes forhold.

- Diskuter datidens syn på fattigdomsproblemet og om det kunne løses.

Eksempel 2

Hvordan skildres industrialiseringen i DK i perioden ca.1870-ca.1915?

- Redegør kort for den politiske udvikling i perioden.

- Lav først en analyse af ”Engelske socialister”. Lav dernæst en historisk analyse af Det Socialdemokratiske Arbejderpartis program 1888 med fokus på forholdet på andre partier.

- Diskuter hvilken sammenhæng der kan være mellem den politiske vækkelse og industrialiseringen. Efter eget valg (ikke et krav) kan du her inddrage P.S. Krøyers maleri Fra Burmeister og Wains jernstøberi (1885) i en perspektivering.

Eksempel 3

Nationalromantikken

  • Der ønskes en kort redegørelse for nationalfølelsen i Danmark i perioden 1800-1850.

  • Dernæst ønskes en analyse og fortolkning af Adam Oehlensschlägers Guldhornene (1802) Der er et yndigt land (1823) med særligt fokus på opfattelsen af Danmarks fortid.

  • Derudover ønskes en kildekritisk analyse af, hvordan nationalfølelsen kommer til udtryk i teksterne.

  • Til slut ønskes en diskussion og vurdering af det historiesyn, teksterne repræsenterer.