Formalia

Begrebet Formalia dækker over de grundlæggende elementer, der formelt skal være på plads i en opgave

Længden på en stor skriftlig opgave varierer - det kan du læse mere om under de enkelte opgaver.

Men layoutet på siderne i din opgave skal følge nogle specifikke krav:

Margener (minimumskrav)

Venstre: 3 cm.

Højre: 3 cm.

Top: 2 cm.

Bund: 1,5 cm.

Andet

Linjeafstand: 1,5 pkt.

Skrifttype: Times New Roman anbefales

Skriftstørrelse: Svarende til 12 pkt. Times New Roman.

Normalside: 2.400 anslag (med mellemrum)

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt layoutet i din opgave er godt nok, kan du bede dine vejledere om hjælp.

Ud over layout er der også specifikke krav til, hvordan du henviser eller citerer i din opgave.

Det kan du læse mere om ved at klikke på knappen til højre.

Kohærens & kohæsion

Det er vigtigt at skrive sammenhængende, fordi det er dét, der sikrer og synliggør den røde tråd i din opgave.

Kohærensen er tekstens overordnede sammenhæng, som danner en rød tråd i opgaven ved hjælp af sammenhæng i hvert afsnit og fra afsnit til afsnit.

Kohæsionen er sammenhængen mellem sætningerne i din opgave. Det kan være noget så enkelt som at huske, at et ”enten” skal følges af et ”eller”, at ”både” skal følges af et ”og” og at ”for det første” skal efterfølges af ”for det andet”. Det kan også handle om at undgå at skrive for indforstået - din læser må ikke selv skulle regne ud, hvordan den ene sætning hænger sammen med den næste. Kohæsionen er med til at støtte op om den overordnede sammenhæng, altså kohærensen, i din opgave.

Eksempel

Se forskellen på de to tekststykker på billedet herunder:

Selv om vi efter at have læst det første eksempel måske nok forstår, at der er gang i en sammenligning af de to tekster Ørneflugt og Muldskud og at der bliver kommenteret på ironi i den ene tekst, så er det svært at gennemskue, hvad den egentlige sammenhæng er. Men ved hjælp af sproget kan vi skabe den nødvendige sammenhæng, der gør det let for læseren at følge med og forstå budskabet.