Strygejernets affaldsguide
I Strygejernet har vi et omfattende genbrugs– og affalds-sorteringssystem, der giver dig mulighed for at bortskaffe dit affald på den mest miljørigtige og økonomiske måde.
I dagligdagen betyder det, at du skal sortere dit affald og aflevere det i de dertil indrettede containere i Strygejernets gårdanlæg.
Tømmedage kan ses på opslag i skraldeskurene.
- - - - - - - o o o O O O o o o - - - - -
DAGRENOVATION
Hvor: Der er opstillet containere til dagrenovation i begge de store skraldeskure
Hvad: Heri lægges alt fra husholdningen som ikke kan sorteres ud i en af genbrugsbeholderne
BIOAFFALD
Hvor: Der er opstillet containere til biologisk affald i begge de store skraldeskure
Hvad: Biologisk køkkenaffald
PAP
Hvor: Der er opstillet containere til pap i de to store skraldeskure.
Hvad: Pap lægges heri, når du har foldet/klappet det samen så det fylder mindst muligt.
PAPIR
Hvor: Der er opstillet beholdere til avis- og papirgenbrug ved flere af Strygejernets skraldeskure
Hvad: Heri kan du lægge aviser, papir og bøger, samt svane-mærkede telefonbøger.
FLASKER OG SYLTEGLAS
Hvor: Der er opstillet beholdere til glas og flasker i de to store skraldeskure.
Hvad: Heri kan du lægge alle former for flasker og glas.
GLAS, PORCELÆN OG SPEJLE
Hvor: Der er opstillet beholdere til glas og porcelæn i de to store skraldeskure.
Hvad: Heri kan du lægge alle former for glas og porcelæn, dvs. spejle, syltetøjsglas, drikkeglas, krus, kopper, skåle osv.
Store glasting, som ikke kan være i beholderen, skal pakkes ind, og stilles ved storskrald.
METAL
Hvor: Der er opstillet containere til jern og metal i de to store skraldeskure.
Hvad: Heri kan du lægge små metalgenstande fra husholdningen, dvs. dåser, foliebakker, kapsler mv.
Større emner af metal skal stilles til storskrald.
MILJØFARLIGT AFFALD
Hvor: Der er opstillet aflåste stålskabe til miljøfarligt affald i hvert af de to store skraldeskure.
Hvad: Du kan du stille maling, kemikalieaffald og andet miljøskadeligt affald på toppen af disse skabe.
Husk at mærke glas og flasker med indholdets art hvis etiketten er faldet af.
GENBRUGSHYLDEN
Hvor: Der er opstillet et stålbur med hylder i det store skraldeskur.
Hvad: Her kan du lægge ting som du mener at dine naboer kan få glæde af at genbruge.
EL-PÆRER OG LYSSTOFRØR
Hvor: Der er ophængt trækasser til elpærer i hvert af de to store skraldeskure.
PLAST
Hvor: Der er opstillet grønne containere til plast i de to store skralderum.
Hvad: Heri kan du lægge alt plastik.
BATTERIER
Hvor: Der er opstillet små grønne containere til batterier i de to store skralderum.
Hvad: Heri kan du lægge alle former for batterier. El-tandbørster og andre el-apparater med genopladelige batterier skal lægges i containeren til småt elektronik.
SMÅT ELEKTRONIK
Hvor: Der er opstillet container til småt elektronik i de to store skraldeskure.
Hvad: Her kan du aflevere alt elektronik. Her skal du også gerne aflevere apparater med genopladelige batterier.
STORT ELEKTRONIK
Hvor: Stilles i rummet til storskrald i det store skraldeskur
Hvad: Her kan du stille køleskabe, komfurer, tv og andet elektronik, der ikke kan være i elektronikcontaineren.
HAVEAFFALD
Hvor og hvad: Du kan aflevere jord, planterester, lugeaffald og grenaffald i de to træbåse som er placeret på brandvejen ved skraldeskuret nærmest brostenspladsen.
STORSKRALD
Hvor: Der er en sektion til storskrald i det store skraldeskur.
Hvad: Her kan der, populært sagt, stilles alt, hvad der falder ud af din lejlighed, hvis du vender den på hovedet. Dvs. møbler, hvidevarer, tæpper mv.
Storskraldet skal stilles i en af de tre sektioner: Træ til genanvendelse, Stort elektronik eller Møbler.
Byggematerialer, byggeaffald, affald fra gulvafhøvlng, isolationsmateriale mv. må IKKE stilles til storskrald, men skal afleveres på genbrugspladsen. Nærmeste genbrugsplads er på Christiania, ca. 100 meter inden for hovedindgangen.
Der er en transportvogn til fragt af byggeaffald ved skraldeskuret nærmest brostenspladsen. Vognen kan låses op med den røde portnøgle.
MEDICINAFFALD
Hvor: Medicinaffald skal afleveres på apoteket der bortskaffer det på forsvarlig vis.