Komposten - Januar 2013

Komposten - Januar 2013

Vedr. brandvejen

Vores brandvej på brostenspladsen i Firkantens ende er nu så dårlig, at vi har fået et påbud fra Kbh kommune, om at få gjort noget ved vejen, da vi ellers kan risikere at Kbh Affaldsservice nægter at køre ind efter affaldet.

I november måned fik Kbh Affaldsservice ødelagt en af deres vogne, fordi højdeforskellen mellem sporerne og midten af brandvejen er for stor, så bilernes bundkar støder på brostenene og i et tilfælde fik dette smadret.

Gårdlavet har indhentet nogle tilbud på opretning af brandvejen og vi har valgt JFH. Da arbejdet først kan begynde til foråret har gårdlavet derfor bedt JFH om, at fylde stabilt grus i sporerne på brandvejen, således Københavns affaldsservice kan køre ind, uden at bilerne bliver ødelagt.

Dette er kun en midlertidig løsning.

Vedr. snerydning på brandvejen

Det betyder, at der ikke bliver ryddet sne i sporerne på brandvejen, men kun i midten af brandvejen.

Brand i storskraldeskuret i Firkantens ende

Lige før jul så en snarrådig beboer fra Spidsen, at der var et underligt lys nede i Firkantens ende i skraldeskuret.

Beboeren skyndte sig derned og ganske rigtigt, var der ild i en papcontainer, som beboeren hurtigt fik hevet ud på græsset, så ilden ikke fik fat i ting der lå på spærrerne og hele hytten ville gå op i flammer. Der gik også ild i jern-og metal containeren.

Stor tak til den beboer.

I den forbindelse, må vi fra gårdlavets side gøre opmærksom på, at det er på eget ansvar, at lægge ting og sager op på spærrerne i storskraldeskruet.

Gårdlavet vil i nærmeste fremtid bede JFH om, at fjerne alt fra spærrerne minus kajakkerne.

Comboxene

Vi har stadig lidt indkøringsvaskeligheder vedr. pasningen af comboxene, sådan som vi ønsker det.

De 2 stk comboxe i Firkantens ende er derfor låst og har været et stykke tid. Beklageligvis.

Der er dog stadig ledig plads i comboxene ved gartnerskuret.

Cykelrydning

Cykler der henstår UDEN cykellicens, kan risikere at ryge ud til storskrald, så derfor endnu en opfordring til alle, der ikke har fået sat en cykellicens på sin cykel, om at FÅ HENTET EN CYKELLICENS.