Årsberetning 2010

Kammerater…

Hvis man spørger, om jeg var et godt valg til gårdlavet – er mit svar et ’måske’.

Jeg blev pålagt af min generalforsamling aktivt at arbejde på en anden gårdmandsløsning – og det må man sige lykkedes.

Havemændene går et rigtig fint stykke arbejde – det kører.

Og Merete burde have dronningens guldmedalje for flid og stabil indsats – for al den kommunikation, hun fører med både firmaet – og med os på mail. Du er utrolig god som ’informationsmedarbejder’ - og jeg håber, at du også vil blive ved med at lave ’Komposten’, som har fint dækkende og nyttige informationer til vi, der bor i gården.

Det er et helt vildt stort arbejde, du laver – og det skal du have tak for!

Ud over at lykkedes med at få nye gårdmænd – kan man til gengæld ikke sige så meget andet til min ros.

På foranledning af gårdlavet har ejeren af vores ejendom valgt at lade Cilla repræsentere ejendommen i gårdlavet.

Jeg er overbevist om, at det er en klog beslutning – men det er et demokratisk problem.

Jeg håber derfor, at Cilla stiller op som gårdlavsrepræsentant for fores ejendom på vores næste GF, så hun kan komme på valg og tingene kan gå ordentligt til igen.

Får hun stemmer nok, bliver hun valgt – gør hun ikke, så er aftalen med vores administrator, at der i så fald bliver valgt en anden. Spørgsmålet er bare, om nogen stiller op som modkandidat..

Arbejdet i gårdlavet er ikke ’bare sådan lige’. I går virkelig passionerede ind i arbejdet, og jeg håber for jer, at der også snart kan blive økonomi til at have blomstrende fantasier og andre havedrømme.

Trods alt er det sjovere end personfnidder. Vores gård kunne sagtens blive hyggeligere – også på det plan.

Rigtig god arbejdslyst herfra.

Bettina Leere