Komposten - november 2017

Eternithegnet er blevet påkørt - igen

Vores eternithegnet i Prinsessegade er blevet påkørt igen, og der vil derfor snart kunne ses lidt håndværkeraktivitet ved skadestedet, som er lige over for Refshalevejen.

Nix pille

Den påkørte del af hegnet er lavet af asbestholdigt eternit, og det er derfor ikke tilladt at røre ved de hegnsstumper, der ligger på jorden, da det er forbundet med sundhedsrisiko.

Brudfladerne er blevet forseglet med maling af en snarrådig beboer, og stumperne udgør ingen fare, så længe de ikke berøres.