Komposten - September 2008
Arbejdsweekend den 25. og 26. oktober
Så er vi ved at varme op til efterårets arbejdsweekend i oktober. Som altid så skal haven ”pakkes ned” og de aktive beboere skal efterfølgende smovse i den dejlige frokostanretning fra Hekla – forhåbentlig i nogle af årets sidste solstråler.
Vi glæder os til at møde Jer alle sammen, få snakket om løst og fast, og få en fornemmelse af hvilke ønsker og tanker der gøres i forbindelse med havens fremtid.
Som altid, så er alle velkomne, og fortvivl ikke hvis du ikke er bomstærk – der er masser af små hyggelige opgaver, som også skal løses.
Cykelrazzia bliver til cykellicenser
Da der er juridiske problemer forbundet med de metoder, vi hidtil har benyttet, når vi skulle finde frem til herreløse cykler i haven, overvejer vi at indføre en cykelparkeringslicensordning.
Ordningen er tænkt sådan, at alle beboere vil få udleveret det antal cykellicencer, som de har brug for til husstandens cykler. Licenserne monteres på cyklerne, og vores gårdmand kan herefter let se, hvilke cykler der ikke har fået lov til at parkere i haven – og fjerne dem.