Vedtægter

Stiftelsesoverenskomst og vedtægter til gårdlav

Undertegnede ejere af ejendommene matr.nr. e 426, 434, 431,430, 429, 427, 482, 481, 480, 479, 478,477,476,475,474,473,472 og 471 all. e af Christianshavns Kvarter, beliggende i området afgrænset af Prinsessegade, Burmeistersgade og Bodenhoffs Plads stifter herved et ejerlav med følgende

VEDTÆGTER

§1.

Ejerlavets navn er: "Strygejernets Gårdlav".

Dets hjemsted er København.

§ 2.

Ejerlavets formål er på medlemmernes vegne at administrere og drive (herunder ren- og vedligeholde samt eventuelt udbygge) det fælles gårdanlæg, som i henhold til den godkendte saneringsplan er etableret på ejendommene matr.nr. e 426, 434, 431, 430, 429, 427, 482, 481, 480, 479, 478, 477, 476, 475, 474, 473, 472 og 471 alle af Christianshavns Kvarter. Den geografiske udstrækning af fællesanlægget fremgår af omstående tegning.

MEDLEMMER

§ 3

Ejerlavets medlemmer er samtlige til enhver tid værende ejere af de under § 2 nævnte ejendomme. De nævnte ejere er pligtige at være medlem af lavet.

Ejendomme opdelt i ejerlejligheder betragtes i henhold til nærværende vedtægter som een ejendom, der i alle forhold repræsenteres af ejerlejlighedsforeningen.

Ved ejerskifte indtræder ny ejer i den tidligere ejers rettigheder og forpligtelser. Medlemskabet indtræder ved skødets anmeldelse til tinglysning.

MEDLEMMERNES FORPLIGTELSER

§ 4.

Ejerlavets medlemmer er pligtige til:

At stille grund til rådighed for det fælles gårdanlæg, jfr. § 2 og tåle den særlige benyttelse af de enkelte ejendomme til fælles formål, som fællesgårdanlægget forudsætter herunder tåle at elstik, vandstik, varmtvands- og varmestik samt gas- og afløbsledninger føres over de af nærværende vedtægt omfattede ejendomme til og fra det fælles anlæg, samt at ventiler, brønde, herunder gennemløbs- og pumpebrønde m.v. anbringes på de omfattede ejendomme. Endvidere tåle tilslutning af forsynings- og afløbsstik til de omfattede ejendommes installationer f.s.v. medlemmer holdes skadesløs med hensyn til udgifter i forbindelse hermed.

Ledningerne mv. må ikke fjernes, overbygges, overskæres, beskadi-ges, flyttes eller omlægges uden ejerlavets tilladelse, og ejerla-vet, herunder henholdsvis de offentlige eller koncessionerede virksomheder, hvorunder de pågældende ledninger mv. henhører, har til enhver tid, mod pligt til retablering, ret til reparation, omlægning og eftersyn.

At bidrage til dækning af ejerlavets udgifter, jfr. § 5 - herunder,

at bidrage til fælles/samlet ren- og vedligeholdelse af det fælles gårdanlæg med fællesporte/gennemgange samt med skure, bænke, legeredskaber, overfladebelægning, vandforsyning, beplantninger, hegn, gårdbelysning samt alle brønde og afløbsledninger for så vidt disse betjener fællesområde (overfladeafvanding af fællesarealer/vandafledning fra fællesindretninger).

Brønde eller afløbsledninger der alene betjener den enkelte private bebyggelse vedligeholdes af de respektive ejere. Stikledninger fra den kommunale hovedkloak til første fællesskabsbrønd vedligeholdes af de respektive ejere for så vidt stikledningen tillige betjener privat bebyggelse.

Den samlede renovationsudgift (herunder vedligeholdelse/fornyelse af skarnkassebeholdere) fordeles mellem de enkelte ejendomme efter nærmere bestemmelser fra Renholdningsselskabet.

Ren- og vedligeholdelse af det fælles gårdanlæg sker ved kommunens foranstaltning for ejernes regning, såfremt påbud fra kommunens side ikke efterkommes inden en nærmere fastsat frist.

At medvirke til opretholdelse af det fælles anlæg, herunder afstå fra fysiske dispositioner uden lavets tilladelse over fælles område og indretninger samt medvirke til opretholdelse af orden i fællesanlægget i overensstemmelse med et af ejerlavet vedtaget ordensreglement.

Såfremt der af de offentlige byggemyndigheder meddeles et medlem tilladelse til opførelse af nyt byggeri på de af fællesskabet omfattede arealer, udgår det til bebyggelsen nødvendige areal af fællesskabet uden erstatning eller andet vederlag - bygherren bekoster dog eventuelle af byggeriet nødvendiggjorte retableringer af fællesindretninger.

KAPITAL- OG HÆFTELSESFORHOLD

§5

For ejerlavets forpligtelser hæfter alene dette.

Ejerlavets kreditorer kan ikke rette krav direkte mod de enkelte medlemmer for ejerlavets forpligtelser.

Medlemmerne indbyrdes hæfter pro rata efter ejendommens etagearealer for lavets forpligtelser i og uden for kontraktsforhold. For tiden bidrager de enkelte medlemmer således med følgende andele af ejerlavets udgifter:

Bestyrelsen udarbejder hvert år et budget, der viser lavets for-ventede udgifter til anlæggets drift, vedligeholdelse mv. Udgiftsbeløbet fordeles på medlemmerne i forhold til fordelingstallet. Bestyrelsen kan forlange, at medlemmerne betaler bidraget månedsvis, kvartalsvis eller halvårsvis forud. Indbetales skyldige beløb ikke rettidigt, er bestyrelsen berettiget til at overgive fordringen til incasso.

§7

Ejerlavet kan udover eventuel grundfond og driftskapital oparbejde formue, som henlægges til støtte projekter, byggerier eller vedligeholdelse i Gårdlavet. Ejerlavets kontante midler skal være anbragt i bank, sparekasse, postbank eller under administrators forvaltning på almindelige indlånsvilkår.

Medlemmernes andele i lavets formue kan ikke gøres til genstand for særskilt overdragelse eller retsforfølgning. Udbetaling af andele kan alene finde sted ved lavets opløsning, jfr. nedenfor.

GENERALFORSAMLING

§ 8.

Generalforsamlingen er ejerlavets øverste myndighed. Beslutning på generalforsamlingen træffes ved simpel stemmeflerhed efter fordelingstal.

Beslutninger af væsentlig betydning kræver, at mindst 2/3 af de på generalforsamlingen repræsenterende stemmeberettigede efter fordelingstal stemmer herfor.

Til beslutning om ændringer i denne vedtægt kræves, at 2/3 af de stemmeberettigede efter fordelingstal stemmer herfor. Er 2/3 af de stemmeberettigede ikke til stede på generalforsamlingen, men forslaget vedtages med 2/3 af de tilstedeværende stemmer, afholdes en ny generalforsamling inden 1 måned, og på denne kan forslaget vedtages med 2/3 af de afgivne stemmer efter fordelingstal uden hensyn til, hvor mange der har givet møde.

Ændringer i § 4 kræver samtykke af Overborgmesteren i København.

§9

Hvert år, med udgangen af maj måned, afholdes ordinær generalforsamling med følgende dagsorden:

1. Bestyrelsens beretning for det forløbne år.

2. Forelæggelse og godkendelse af årsregnskab et med revisorpåtegning.

3. Forelæggelse og godkendelse afbudget for næste regnskabsår.

4. Valg af medlemmer til bestyrelsen og suppleant.

5. Valg afrevisor.

6. Forslag.

7. Eventuelt.

Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen finder anledning hertil, eller når det til behandling af et angivet emne begæres af eet af ejerlavets medlemmer, eller når en tidligere generalforsamling har besluttet det.

§ 10.

Generalforsamlingen indkaldes skriftligt af bestyrelsen med mindst 14 dages varsel. Samtidig med indkaldelse til generalforsamling skal een eller flere repræsentanter for karreens lejere indkaldes til deltagelse i generalforsamlingen.

Indkaldelsen skal angive tid og sted for generalforsamlingen samt fuldstændig dagsorden. Forslag, der agtes stillet på generalforsamlingen skal fremgå af indkaldelsen og med indkaldelsen til den ordinære generalforsamling skal følge det reviderede regnskab.

§ 11.

Ethvert medlem har ret til at få et angivet emne eller forslag behandlet på generalforsamlingen, herunder bestyrelsens beslutninger. Begæring om at fa et emne eller forslag behandlet på den ordinære generalforsamling må være indgivet til bestyrelsen senest den 15. april.

Medlemmerne kan lade sig repræsentere på generalforsamlingen ifølge skriftlig fuldmagt.

§ 12.

Generalforsamlingen vælger selv dirigent.

I en af bestyrelsen autoriseret protokol optages en kort beretning af forhandlingerne.

Beretningen underskrives af dirigenten og formanden for bestyrelsen.

BESTYRELSEN

§ 13.

Bestyrelsen og suppleant til bestyrelsen vælges på generalforsamlingen.

Der vælges en repræsentant fra samtlige ejendomme, der økonomisk bidrager til udførelse af de pligter gårdlavet er forpligtet til at udføre efter vedtægterne.

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når der er 3 bestyrelsesmedlemmer tilstede.

Til at indtræde i bestyrelsen i tilfælde af et bestyrelsesmedlems varige forfald vælges 1 suppleant.

Valgbare til bestyrelsen og som suppleant er medlemmerne og repræsentanter for disse. Bestyrelsen og suppleanten afgår hvert år. Genvalg kan finde sted.

Bestyrelsen vælger selv sin formand.

Ved forretningsorden kan bestyrelsen træffe bestemmelser om udførelsen af sit hverv, herunder om suppleanten skal indkaldes til alle bestyrelsens møder.

Bestyrelsen kan indkalde repræsentanter for karreens lejere til deltagelse i bestyrelsesmøderne.

§ 14.

Bestyrelsen har ledelsen af ejerlavets anliggender.

Det påhviler bestyrelsen at sørge for god og forsvarlig varetagelse af lavets fælles anliggender, herunder betaling af fællesudgifter, tegning af forsikringer, renholdelse, vedligeholdelse og fornyelser, opkrævning af bidrag mv. hos lavets medlemmer og lign.

§ 15.

Bestyrelsen indkaldes, hvis et af bestyrelsens medlemmer forlanger det.

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når 3 af bestyrelsesmedlemmerne er til stede og bestyrelsen er forskriftsmæssigt indkaldt.

Står stemmerne lige, er formandens stemme afgørende.

I en af bestyrelsen autoriseret protokol optages en kort beretning af forhandlingerne.

Beretningen underskrives af bestyrelsesmedlemmer, der har deltaget i mødet.

Ejerlavet tegnes af 3 medlemmer af bestyrelsen.

§ 16.

Den til enhver tid værende bestyrelse er bemyndiget til at underskrive enhver deklaration, der af offentlig myndighed måtte kræves lyst på lavets privatejede ejendomme til gennemførelse og opretholdelse af fællesanlægget.

Bestyrelsen er berettiget til at modtage meddelelser, pålæg og lignende fra det offentlige vedrørende fællesanlægget.

Bestyrelsen er legitimeret til med bindende virkning for samtlige medlemmer at foretage enhver disposition til opfyldelse af lavets formal.

Bestyrelsen skal, forinden den foretager dispositioner, der væsentlig forøger udgifterne for medlemmerne, forelægge spørgsmålet på en generalforsamling.

Ved væsentlige ændringer af gårdplanen skal det via nyhedsbrev orienteres mindst 8 uger inden påbegyndelse af arbejdet. Beboere kan ved indsigelse mod eller spørgsmål til planen gå til deres gårdlavsrepræsentant med forlangende om afholdelse af et informationsmøde. Gårdlavets bestyrelse indkalder ved opslag til dette.

Økonomiske dispositioner på 10.000 kr. eller derover kræver 2/3 flertal blandt bestyrelsesmedlemmer.

Bestyrelsen kan ansætte en gårdmand til pasning af fællesanlægget.

Bestyrelsen kan ansætte en administrator til at forestå ejerlavets almindelige økonomiske og juridiske forvaltning. Administrator stiller betryggende sikkerhed for betroede midler.

Ejerlavets regnskabsår er kalenderåret.

Lavet antager en revisor til at revidere regnskabet. Det reviderede regnskab forsynes med revisorens påtegning og tilsendes hvert enkelt medlem med indkaldelsen til den ordinære generalforsamling.

Revisor afgår hvert år. Genvalg kan finde sted.

§ 17.

Da ejerlavet er stiftet i anledning af den på ejendommene lyste servitut om udlæg af fælles arealer mv., kan det ingensinde opløses uden efter forudgående aflysning af nævnte servitut. I øvrigt kan opløsning kun finde sted efter generalforsamlingsbeslutning vedtaget efter regler som gælder for vedtægtsændringer. Ved opløsning fordeles ejerlavets formue pro rata efter fordelingstal.

Nærværende vedtægters § 4 skal godkendes af Overborgmesteren i København. Bestyrelsen bemyndiges til at foretage sådanne ændringer, som er nødvendige for at opnå godkendelse.

Nærværende stiftelsesoverenskomst med vedtægter for ejerlavet begæres tinglyst som servitutstiftende på ejendommene matr.nr. e 426, 434, 431, 430, 429, 427, 482, 481, 480, 479, 478, 477, 476, 475, 474, 473, 472 og 471 alle af Christianshavns kvarter.

Påtaleberettiget er de enkelte til enhver tid værende ejere af ovennævnte ejendomme, lavets bestyrelse og Overborgmesteren i København. Uden sidstnævntes tilladelse kan hverken ændringer eller udslettelse af tingbogen finde sted for så vidt angår disse ved-tægters § 4.

De på ejendommene pr. dato hvilende byrder, servitutter og pantehæftelser respekteres.

I forbindelse med stiftelsen overtager lavet den 1/1-1984 vederlagsfrit til administration i overensstemmelse med den godkendte saneringsplan og de i medfør heraf på ejendommene tinglyste servitutter om udlæg af fællesarealer det af Det københavnske byfornyelses- og saneringsselskab, s.m.b.a. etablerede gårdanlæg med tilhørende plantninger, skure mv.

Foranstående vedtægter er vedtaget den 30. januar 1984, og revideret den 19. april 1995, den 2. juni 1997 og den 30. maj 2002.