Ball therapy

Midlertidig notat:

2010-05-28, CET 08:53

Vi mennesker har det med at spejle os i hinandens opmærksomhed.

Desværre lider nogle mennesker af en narcissistisk forstyrrelse, hvor spejlningen bliver unormal, således at tilhørerne kan føle sig mere eller mindre tvangsindlagte til at høre på en non-stop timevislang envejskommunikation!

Billedlig talt kunne det minde lidt om, når man spiller fodbold og spiller bolden til et lille barn, hvorefter denne løber væk med bolden.

Det er ikke kun narcissistisk forstyrrede personligheder, der kan lide af dette kompleks. Skitzofrene kan fx. også have forstyrrelser på dette område.

En måde at lære det lille barn (for nu at blive i billedsproget) en ny-orientering kunne være at spille med flere bolde, så når vedkommende løber bort med bolden (i et "lille" opmærksomhedsegotrip), da går spillet videre.

Terapien kunne således bestå i, at man kaster en bold til en af sine medspillere, og denne så kaster bolden videre, mens de andre pænt afventer, at man bliver spillet. (Dette er ret kedeligt i længden pga. enformigheden. Næste træk er al, al for let at forudsige.)

Når der så indføre 2-3 bolde i spillet, da begynder noget nyt, uforudsigeligt at dukke op. Pludselig får man en bold i hovedet, fordi ens opmærksomhed et øjeblik var fanget et helt andet sted.

Det hænder ofte, at spillerne får grineflip.

Og det er heri terapien får sin virkning, idet patienten erfarer følelsesmæssigt velvære, idet indofiner er blevet udskilt i hjernen.

Hypotesen (med terapien) er, at ...

Patientens underbevidsthed overfører den nye gode indlæring (mht. teamworkets fordele) til andre områder i livet, således at patienten ikke længere behøver hele tiden krampagtigt at spejle sig i de andres opmærksomhed med sin ordstrøm, men nu også kan glæde og fryde sig over de andres indlæg til fællesskabet ... :-)