Fingerprints
Picture-download from ...
http://en.wikipedia.org/wiki/Isotopes
http://en.wikipedia.org/wiki/File:Isotopes_and_half-life.svg
http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/8/80/Isotopes_and_half-life.svg
Newsgroups:
Sent: Sunday, July 01, 2007, CET 18:54, GMT 16:54
Subject: The Proton- and neutron-counter (markør 127 og 123) -
Was: The main-program (message from ET, Aliens)
06705 news:f%Qhi.39$bA5.14@news.get2net.dk *, Proton + neutron (Sl.123+127)
http://groups.google.com/group/dk.videnskab/msg/4b7304b195a65c83
The SETI-code
http://www.youtube.com/user/Olferttest002
The SETI-code, a message from the stars, Part 1,
43 61, "fingerprint" of the Periodic Table Elements
Uploadet af Olferttest002 den 02/10/2011
_______ a part of the message _______________________________________________________________________
Baggrundsviden:
Atom- og kernefysik
Alt synligt stof (i Universet fra stjerner, interstellart støv og tåger)
består af grundstoffer, kaldet atomer.
Det Periodiske System og dets isotoper
Ordner man disse grundstoffer efter fysiske og kemiske egenskaber får man
Det Periodiske System (the Periodic System).
Hvert atom er opbygget af en positivt ladet kerne, hvorom negative
elektroner kredser. Kernen består af 2 slags enheder: Positive protoner og
neutrale neutroner.
Et grundstof har kun et bestemt antal protoner (atomets nummer), mens
neutronernes antal kan veksle.
Det første grundstof i Det Periodiske System er Brint (Hydrogen), og kan
således består af i alt 6 varianter (også kaldet isotoper):
1. 1 proton + 0 neutroner (1-H-1)
2. 1 proton + 1 neutroner (1-H-2)
3. 1 proton + 2 neutroner (1-H-3)
4. 1 proton + 3 neutroner (1-H-4)
5. 1 proton + 4 neutroner (1-H-5)
6. 1 proton + 5 neutroner (1-H-6)
De vejer forskelligt (disse 6 varianter), men hvad mere interessant er (i
denne specifikke sammenhæng), er følgende:
Halveringstid (Half life)
Nogle grundstoffers isotoper er stabile, mens andre er ustabile; dvs. at de
med tiden henfalder til mindre bestanddele.
Halveringstiden kan inddeles fx. i følgende grupper:
Ustabil
1-10 dage
10-100 dage
100 dage - 10 år
10 - 10.000 år
> 10.000 år
Naturligt radioaktivt
Stabil
Halveringstiden for Brints 6 isotoper er følgende:
1-H-1 Stable Isotope
1-H-2 Stable Isotope
1-H-3 Half life: 12,33 Years
1-H-4 Half life: Unknown (mindre end 1 dag)
1-H-5 Half life: Unknown (mindre end 1 dag)
1-H-6 Half life: Unknown (mindre end 1 dag)
Har vi eksempel vis - fiktivt set - 1 kg 1-H-3, da vil der efter ...
(01) Efter 12,33 år vil der kun være 500 gram tilbage af stoffet 1-H-3.
Efter yderligere 12,33 årer, det vil sige ...
(02) Efter 24,66 år vil der kun være 250 gram tilbage af stoffet 1-H-3.
osv.
Efter blot 10 halveringstider, det vil sige ...
(10) Efter 123,3 år vil der kun være 0,9765625 gram tilbage af stoffet
1-H-3.
Det vil altså sige, at efter blot 10 halveringstider er stoffet så godt som
forsvundet!
Langtfra alle grundstoffers isotoper har en så kort halveringstid, og disse
isotoper forekommer således i naturen (foruden de stabile).
Bedst kendt af dem alle er grundstoffet Uran (92-U), idet et af dets
isotoper, 92-U-238, har en halveringstid på hele 4,468 milliarder år.
Kun ca. 20 af de naturlige grundstoffer er radioaktive, især de der har
atomvægt over 206, hvoraf flere ligesom 92-U-238 har en meget lang
halveringstid.
På grund af denne kendsgerning har videnskabsfolk bl.a. kunne *datere* vort
solsystems alder til at være på ca. 4,6 milliarder år gammel.
En komplet liste over *alle* kendte isotoper kan downloades fra ...
http://isotoptabel.komplet.da.ogarnij.pl/
(You can also download this site in many languages)
Break 2009-08-02
Link-error
See instead fx ...
http://en.wikipedia.org/wiki/Isotope#Applications_of_isotopes
http://da.wikipedia.org/wiki/Isotop
and ...
http://da.wikipedia.org/wiki/Isotoptabel_(komplet)
http://en.wikipedia.org/wiki/Table_of_nuclides_(complete)
Tabellen viser alle grundstoffers kendte isotoper, sorteret efter stigende
atomnummer fra venstre til højre og stigende antal neutroner fra top til
bund.
Isotopers radioaktive halveringstid er kategoriseret i intervaller og
vist ved isotopens cellenfarve. Isotoper, der har flere forskellige
henfaldsvarianter, vises ved at cellen har forskellig for- og
baggrundsfarve. Denne tabel kan også ses i mindre bidder, se Isotoptabel
(delt)
( Der er dog desværre enkelte fejl i listen. Compare with ...
http://www.matpack.de/Info/Nuclear/Nuclids/nuclids0.html )
Udfra denne tabel kan man således hurtig se, at ...
1.
Proton-counter
Ikke alle grundstoffer har overhovedet stabile isotoper. Undtagelserne er
atom-numrene ...
43, 61, 84-111
(i alt 30 stk.)
2.
Neutron-counter
På tilsvarende vis er der også nogle isotoper med et bestem antal
*neutroner*, som heller ej er stabile. Disse er:
19, 21, 35, 39, 45, 61, 71, (84), (87), 89, (109), 115, 123, 127-163.
( i alt 50 (eller 47) stk.)
[ ... cut 2009-08-02 ... ]
Man kan på en måde kalde dette isotop-mønster for Det Periodiske Systems
"fingeraftryk" (the "fingerprint" of the Periodic System).
Et spørgsmålet melder sig:
Gør dette sig *altid* gældende ?
Ja! ...
Godt nok blev der for nylig rejst tvivlsspørgsmålstegn vedrørende dette af
en forsker, men det var blot en and (altså noget vås). Se evt. ...
Newsgroups: News:dk.videnskab
Sent: Saturday, November 11, 2006 CET 14:06, GMT 13:06
Subject: Kan halveringstider ændres ?
5897 news:YVj5h.34$6O5.26@news.get2net.dk
http://groups.google.dk/group/dk.videnskab/msg/8ce1d275f8a52973
and ...
5905 news:03G5h.49$jH.10@news.get2net.dk
http://groups.google.dk/group/dk.videnskab/msg/581cce2b581d2c41
Radioaktive stoffers egenskaber er uafhængige af ydre påvirkninger. Man
kan putte det i ovnen, i fryseren eller i et nye kemiske omgivelser uden
effekt. Halveringstiden *forbliver* den samme!
Gør dette sig så gældende *overalt* i Universet ?
(Også her er svarer:)
Ja!
Uanset hvor i Universet vi befinder os, gør denne naturlov sig gældende,
fordi ...
Vi kan undersøge stjerners lys ved hjælp af spektroskopi, hvorved
grundstof-sammensætningen afsløres.
Ældre stjerner i vores galakse mangler i betydelig grad grundstoffer, der er
tungere end helium.
Nova- og supernova-eksplosioner
Alle de tungere grundstoffer, hvor atom-nummeret er større end Brint og
Helium, er blevet frembragt ved kernefusion i stjernerne og er blevet spredt
ud i det interstellare rum ved nova- og supernova-eksplosioner.
Senere generationer af stjerner, heriblandt vor egen stjerne, Solen, der er
dannet af denne gas, er derfor blevet mere og mere rige på tunge
grundstoffer.
Disse nova- og supernova-eksplosioner kan vi til stadighed iagttage rundt
omkring i vort Univers. I vor egen galakse har der således indenfor de
sidste 1000 år været 4 supernova-eksplosioner i årene 1604, 1572, 1054
(Krabbetågen) samt 1006.
Også i meget unge galakser langt, langt borte, kan vi nu-og-da iagttage
disse super-nova-eksplosioner, hvorfor konklusionen må være, at denne
naturlov gør sig gældende *overalt* i Universet igennem hele dets udvikling.
Hoved-konklusionen må derfor blive, at ...
Man kan derfor på en måde godt kalde dette isotop-mønster for Det Periodiske
Systems "fingeraftryk" (the "fingerprint" of the Periodic System).
Denne kendsgerning (angående samtlige isotopers halveringstider) kommer så i
praksis til at betyde, at en hypotetisk udenjordisk civilisation i et andet
solsystem måske endog i en anden galakse (fx. vores nabo-galakse
Andromeda-galaksen (M31), vil på et-eller-andet tidspunkt (i deres
udvikling) nå frem til de *selvsamme* videnskablige oplysninger som os.
Og dét kan vi (eller de) jo UDNYTTE (i vores/deres SETI-program) ... :-)
END-of-baggrundsviden.
-