Turberetning fra Smilla

Vores første kapsejlads i 25 år...

Flotte og fantastiske sejladser i vort eget farvand. Desværre måtte vi undvære vore 2 gode gaster fra Lynæs Harry og Ingelise Kahl som måtte blive hjemme pga sygdom i familien. Men fruen og jeg klarede begge dage flot med hårdt arbejde ved spil og ror.

Højdepunkterne lørdag var vel da vi lige klarede 8 både i mellem Dyrnæsbøjerne. Det var der nogen der lod mærke til !!!!

Fin sejlads i inderbredningen og god navigation. I fik ros af fruen for den gode mærkeplanlægning. (guds gave til sejlerfolket er dog kortplotteren).

Fik en heftig torden byge med giftige lyn hm hm efter Jægerspris og op i Kulhusrenden, det var ikke muntert.

Deltog i festlighederne lørdag aften i vor egen klub Sejlklubben Lynæs. Fantastisk at se så mange sejlere i klubben.

Søndag var navigationen unægtelig lidt nemmere, men dog hurtige kryds gennem Orø Østerløb. Stor byge ved Holbæk bøjen og igen senere på vej til Lynæs med vindstød op til 19 m/s. (Vi måtte lige lægge damen ned en enkelt gang) med fuld storsejl og genua.

Hjemme igen trætte og fornøjet over at have sejlet vor første kapsejlads i 25 år. Undertegnede har ellers sejlet 16 gange Sjællandt Rundt (på ydersiden) samt et utal af andre sejladser (Hesselø rundt Fyn Rundt, De 4 øer osv.) i den gamle Polaris ”Vædderen” af Lynæs.

S/Y Smilla

Poul Ingildsen og Vibeke Narp.

Sejlklubben Lynæs

Impala 36 - Smilla