Lodtrækning

Lodtrækning om eventyrlig præmie, bogen 'Skibet er ladet med eventyr'

Nederst findes liste med tildelte lodder, blandt tilmeldte til SRPI2012, som havde betalt deres startgebyr inden 1. maj.

Lidt om præmien:

Lasse og Malene pakkede i foråret 2009 børnene i en Vindö 40, og drog på langfart. Maj 2012 udgives en bog om den eventyrlige rejse på 8.000 sømil til Middelhavet via Den Engelske Kanal, og tilbage gennem Europas floder og kanaler.

"Velkommen ombord på det gode skib Æfnitýr. Den faste besætning består af en skipper, en skipperinde og to minimatroser. Vi har åbnet en af lugerne og håber, du vil nyde turen gennem Middelhavet sammen med os". Sådan begynder Malene Wilken sin eventyrlige og stemnings-mættede beretning om to år til søs i Middelhavet. I 'skibet er ladet med eventyr' viser Malene og hendes familie os en ny side af de Middelhavslande og -øer, som vi ellers kender bedst fra charterferierne. I bogen findes eventyr og inspiration for alle, der selv leger med tanken om et par år til søs, eller blot vil have en god historie til godnatlæsningen.

Lidt om lodtrækningen:

Vinderen findes ved tre terningkast, i Herslev 27. april ved foredrag om Æfnitýr, i Roskilde 17. maj ved Inderfjorden Rundt, og på Orø 27. maj ved Orø Rundt XL.

Kapsejlerne på Orø, som er skrappe med et raflebæger, bestemte rækkefølgen: >1< Herslev, >2< Orø, >3< Roskilde. Med vinderkombinationen 3-1-1 blev den heldige vinder blev Delta-Alta af Herslev - ejet af sejladsens Bagmand, men det gik altså ærligt til...