En værre historie

Concorde 38 ”Sirenen” hjemad fra SRPI

Efter weekend-kapsejladsen Sjælland Rundt på Indersiden på Roskilde Fjord og Isefjord kom vi i mål ved Lynæs søndag 17. juni kl. 14.27.

Og hurra, vi blev nr. 2 overalt efter X-332’eren blandt ca. 50 kapsejlere.

Kl. 15 var vi tilbage i Lynæs havn, hvor Sven og Jens blev hentet i bil. Dan og skipper Anders startede straks turen hjem mod Snekkersten.

Vinden var frisk sydvest 12-13 m/s. På søndagens kapsejlads havde vi haft et reb i storsejlet og den lille fok. Til hjemturen var vinden frisket lidt, så vi tog af bekvemmelighed også andet reb i storsejlet.

Så krydsede vi i fygende røgvand ud til den sydlige ende af renden over Lynæs Sand. Herfra læns nordpå, en svir med 8-9 knob i medvind i renden mod Hundested.

Hundested-færgen kom meget tæt på

Da vi nærmede os Hundested, kom Rørvig færgen ude fra sydvest med kurs mod havnen. Det så ud til, at vi ville møde færgen midt i sejlrenden lige ud for Hundested havn.

Færgen nærmede sig hurtigt skråt agterfra ca. 45 grader på vores kurs og på sejlrendens retning, antagelig med sin marchfart, gæt 14-17 knob? Vi gik for en sejlbåd hurtigt, 8-9 knob i den friske vind, omtrent midt i renden da der ikke var andre fartøjer i sigte.

Vi holdt konstant øje med færgen, der hurtigt nærmede sig vores båd på 11,50 m længde. Ville færgen sætte farten ned, før den skulle i havn? Eller satte den farten op for at komme foran os? Vi holdt på, da vi godt ville se, hvad færgen ville gøre. Det virkede nemlig som om, færgen slet ikke havde set os.

Vi vidste, at vi hurtigt kunne dreje af og følge skik at gå af vejen for et erhvervsfartøj. Vi så efterhånden færgens styrehus skråt agterfra. Frontvinduerne kunne vi ikke længere se, og i et par sidevinduer så vi ingenting. Vi nåede ikke at se nogen vinduer, der vendte agterud mod os i den korte tid, for kl. ca. 16 var vi meget tæt på hinanden.

Færgens stævn var næsten ret forude på kun 50-60 m afstand. Færgen holdt kurs og fart, og hvis vi også gjorde det, ville vi ramme færgen i omkring tredjedelspunktet fra dens stævn.

Snød vores hurtige 8-9 knob kaptajnen og hans radar, som ellers kan forudsige en kollision? Hvorfor gav færgen ikke 5 tut for at gøre opmærksom på, at den ikke agtede at vige. Det gør de kæmpestore færger på Helsingør-Helsingborg ruten altid, mens de mindre Sundbusser altid drejer uden om lystfartøjer. Men Rørvig færgen (på størrelse med en Sundbus) fortsatte bare.

NU indså vi, at det var OS, der måtte ændre kurs med kun 50 m tilbage. Vi ville ikke bomme i den hårde vind, men drejede brat op i vinden og strøg tæt bag om færgen. Dens agterskib passerede vi på kun 4 meters afstand, mens færgen fjernede sig med sine 14-17 knob. Helt agterst på agterdækket sad 5-9 passagerer, som må have fået en oplevelse med vores 16,5 m mast og sejl, der næsten hældede ind over færgen.

Det hele gik så hurtigt, at vi mod sædvane ikke fik taget en stribe fotos. Senere blev det i stedet til en tegning.

Færgen fortsatte uanfægtet sin fart mod havnen. Vi var egentlig ikke blevet forskrækkede, så vi fortsatte lige så uanfægtet ud af Isefjorden.

Det blev til plat læns langs Sjællands nordkyst mod Gilbjerghoved, og fra Gilleleje holdt vi støt 10 knob på halv vind til Hornbæk.

Hvad mente færgen om vores møde?

Først 7 måneder senere tog Anders sig sammen og skrev en mail til Hundested-Rørvig færgefart. Det hastede jo ikke, vi var jo ikke var skræmte eller forurettede, kun forbavsede. Anders har sejlet på fjordene siden 1963 og af og til oplevet, at Hundested-Rørvig færgen holdt på, så en lystbåd måtte vige.

Anders ville alligevel høre, om kaptajnen på færgen havde en kommentar. Holder han altid kurs og fart, så lystbåde må vige? Her krydsede færgen endda en skibsrute og indhentede et fartøj, der sejlede i ruten. Godt nok var vores fartøj under 20 m længde, der ikke har krav som fartøjer over 20 m i en rute.

De nærmeste sejlklubber fik kopi af mailen.

Rørvig Sejlklub, formand Ole Brix Andersen svarede, at de kun havde få kølbåde, og ellers joller, som holdt sig fra færgen ved Rørvig.

Lynæs Sejlklub og Isefjordskredsens formand Henrik Pedersen svarede, at Lynæs jo var tæt på Hundested færgerne, men at de næsten altid sejlede inden for fjordgabet og derfor ikke fik problemer med færgerne.

Hundested Motor- og Sejlklub svarede ikke.

Hundested-Rørvig Færgefart A/S svarede som den sidste ved overfartsleder Bo Andersen:

Hej Anders. En sådan oplevelse ville vi da rigtig gerne have haft forelagt langt før. Jeg skal ikke kunne sige om I var overset eller ej, men hændelsen afspejler bestemt ikke godt sømandskab, om situationen har haft denne karakter som beskrevet. Godt at ingen kom noget til ved den tætte passage ved indsejling til Hundested.

Hans mail var vedhæftet nogle flagrende sommerfugle som for at muntre det skete lidt op.

Formodentlig kunne ”klokken 16-kaptajnen” let findes. Der er jo kun 2 færger, og det var ikke den ældste, Skansehage. Men efter 7 måneder ville han måske bare sige: ”Der var god afstand til sejlbåden”, og det kan ikke bevises eller modbevises. Han kunne måske også sige: ”Det kender jeg ikke noget til”, og så havde han altså ikke set os, og det er da rigtig skidt.

Passagererne på færgens agterdæk ville kunne vidne om en sejlbåd, der var meget tæt bagved. Dan og Anders talte for sjov om, at passagererne måtte dukke sig for vores mast og sejl.

Men så tæt på var vi selvfølgelig ikke. Skipper tager jo hensyn til sin mast.

Tekst og tegninger, Anders Høegh Post