Halløjsa for en tur

Turberetning fra Sjælland Rundt På Indersiden 2011:

Med en perfekt start fra Lynæs om lørdagen, og i den for os fjerde deltagelse i SRPI i strid modvind med kryds igennem Kulhus-renden, skulle det trods vejrgudernes uenighed om hvilket vejr, vi skulle have, blive vores bedste oplevelse af denne sejlads indtil videre. Annette kunne som styrmand se kaptajnen få længere og længere arme af alle de kryds vi måtte foretage i renden. Vi overhalede en del både, men det lykkedes os dog ikke at komme først til Kignæs, selvom vi tog mange på vejen derned. Der var ”kun” 55 minutter til broen åbnede, så vi og flere andre lagde til ved mågeklattebroen og fik lidt frokost. Transportsejladsen fra broen til Selsø Hage tog en times tid og styrmanden fik en lille lur.

Ved Selsø Hage gik turen gennem revet op til Møllekrog og så videre mod Herslev Langholm i hælene på Maxi 999’eren Nicoline som det lykkedes os at indhente lidt før Herslev. Efter et par kryds mod Veddelev Harken var vi på kollisionskurs med Saga Fjord som ikke havde i sinde at flytte sig for en sejlbåd (vist nok ikke helt efter søvejsreglerne?) men det gik alligevel.

På plat læns fra Ellore E til Selsøhage gik det i fuld firspring med Nicoline i r….

Da vi kun var styrmand og kaptajn ombord orkede vi ikke at sætte den 90 kvm store spiler og spilede i stedet for forsejlet som gav ca. en knob ekstra.

Nicoline satsede alt og hentede os i vild jubel 50 meter før Selsø Hage, ØV ØV. Vel ankommet til Frederikssund og under broen med en udhvilet styrmand og uden længere ventetid gik turen mod Lynæs og grillen. Da alle andre satte spiler og sejlede forbi os, blev spileren hevet op på en styrbord halse og vi ”tordnede” frem og var en af de første både ved Dyrnæs Hage Rev

Efter passage af Ølsted Hage blev der bommet og kursen ændret til kraftig skæring på en bagbord halse. Et uvejr syntes at nærme sig og spileren blev bjerget i god ro og orden mens vi passerede det urene område nord for Nordskoven og med ekkoloddet på 0 et par gange (uden kaptajnens vidende, selvfølgelig, han bjergede jo spileren). Uvejret viste sig ikke at være helt så slemt som det så ud, men vi var glade for at spileren kom ned, så vi kunne holde højde til den grønne indsejlingsbøje til Kulhusrenden. Flere andre fulgte vores eksempel, bortset fra Maxi 84’eren Lømmel og 806’eren Tandstikken der havde en drabelig duel gennem Kulhuse Renden som Lømmel, der førte spiler hele vejen, dog vandt. Tandstikken og Emma kom samtidig over målstregen, målfotoet viste dog senere at Tandstikken kom ca. 5 cm før os, tillykke tandstik

Efter en lang og hård dags sejlads var det dejligt med aftensmad fra grillen under halvtaget i Lynæs sejlklub og en masse sørøverhistorier i klubhuset.

Tror nok vi fik lagt os ned på madrassen i kahytten før vi faldt i søvn?

Næste morgen stod vi op til en pragtfuld dag med sol og vind i rigelige mængder. Lykken tilsmilede os denne dejlige søndag, da vi fik en ekstra gast ombord, nemlig Claus Hartvig som er supergasten. Det var dejligt med et par ekstra hænder fra en erfaren kapsejler og vi ville ikke have haft en så succesfuld tur rundt om Orø, som vi fik, uden ham.

Emma startede som sidste båd fra den røde bøje ved Lynæs og krydsede mod Orø Østre Løb, hvor vi valgte de længste ben mod vest, hvor vinden var bedst. Vi nærmede os efter flere tætte opløb, især mod Trunte fra Lynæs, de forreste i feltet, da vinden sprang!!!!

Et 30-50 graders ”i vores øjne forkert” vindspring - vinden rummede i den grad!. Vi faldt af og kom til indsejlingen til Østerløb mens vi ærgrede os over at være blevet overhalet af flere både, her iblandt vores egen Gelinde fra FRV, som vi dog fik igen senere.

Et mega regnskyl ventede os igennem Østre Løb, hvor regnens nedslag dannede en tæt tåge den første meter over vandspejlet, hvilket bevirkede, at vi ikke kunne se skroget af de foranliggende både, men kun mast og sejl. Tankerne gik i retning af Den flyvende Hollænder.

Vinden fortsatte med utallige vindspring gennem Østre Løb. Da vi passerede Hammer Havn kunne vi se Bjørn Junker i sin Ravage 36 sejle nordpå med Anduvningensbøjen til Holbæk Fjord, langt foran var han jo, så ham havde vi ligesom opgivet at indhente.

Efter Holbæk anduvningen skete der mange mærkelige ting, de to mærkeligste hændelser var at se Drabant 27eren fra Lynæs komme strygene med vinden agten for tværs nærmest land syd for Skænkelmæren og op til os andre der på dette tidspunkt lå i vindstille godt oppe i feltet. Drabanten fulgtes med den vind, vi andre skulle nyde godt af lidt senere. Da vi fik vind, satte vi spiler efter et par minutters overvejelse om vinden mon var stabil nok.

Så skete det helt umulige. Tre både lå side om side med spileren oppe på samme halse med få meters afstand, men den midterste båd blev på forunderlig vis overhalet på begge sider samtidig, hvorfor kaptajnen lige skulle tjekke sine briller en ekstra gang, men det blev bekræftet af gasterne.

Efter denne besynderlige oplevelse fortsatte vi på spilerskæring mod Rønnen.

Bjørn i Ravage 36 burde på nuværende tidspunkt være nået til Rønnen, men nej nej, Bjørn havde fundet det eneste vind-løse hul på Isefjorden, hvor han havde lagt sig godt til rette. Det var os i feltet der kom med vinden. De første både nåede helt op på højde med Bjørn, inden han fik lidt luft og sejlede i mål kort før feltet.

Ved Rønnen var de fleste af de startende fra Lynæs samlet, hvilket var helt fantastisk at se trængslen ved mærket efter så lang en sejlads – og alle skulle bomme spiler. Drama!!

Truntes spilerbomning var bedre end Emmas og den kom et par bådslængder foran efter mærket. ”Men nej, det kan der ikke være tale om, den skal hentes”, var der enighed om på Emma, så der blev fintrimmet. Spilerstagen lidt op, hjem på gajen, slæk på gajen osv. .

Da vi var ca. halvejs til Lynæs var vi kommet lidt foran, men ikke mere end vi sagtens kunne hentes, her er en bådslængde ikke meget. Det lykkedes os at holde Trunte bag os hele vejen og da vi gik over målstregen blev der lettet på låget fra hele Truntes besætning, hvilket vi var meget glade for på Emma, tusind tak for dysten og den respekt I alle udviste.

Det var trods regnvejr og vindspring den bedste tur Emma har haft i SRPI regi til dato og vi glæder os allerede til næste år.

Emma (Granada 375) af Frederiksværk Sejlklub

Annette (navigatør, styrmand og gast og ”kaptajn” ind imellem)

Claus (navigatør, taktiker og gast)

Per Ejnar (kaptajn, fordæksgast, spilergast og telefon-fotograf)