SRPI 2011

SRPI 2011 - 18-19. juni 2011

Fra 2011 er der er indført 2 neutraliseringsmærker, henholdsvis rød bøje i Orø Østre Løb og grøn kost ved Nørre Rev overfor Gershøj. Her kan man afbryde sejladsen, og søge til hhv. Nordhammer og Herslev hvis vinden dør lørdag aften. Sejladsen skal genoptages samme sted om søndagen.

Jacob Saltoft Kristensen har overtaget Merete Kristensens tjans som ildsjæl i Holbæk, og Jacob Christensen styrker indsatsen som ny ildsjæl i Marbæk.

Orø Bådelaug stiller op som anbefalet neutraliseringshavn, sammen med de øvrige fem havne. Connie Andersen indtræder som ildsjæl, mens Bjarne Søeborg og Kim Kennedy byder overnattende SRPI-deltagere velkommen med bademuligheder, grill, åben bar samt gratis overnatning i havnen.

Godt fyrre gæstebåde med SRPI-stander blev registreret i Lynæs i 2010. Da kassen blev gjort op, kunne vi selvfølgelig konstatere, at det kun var smuttet for et par stykker, at indbetale kr. 70,- på SRPIs konto. Det er rigtigt flot, så vi prøver at få samme løsning for 2011.

Dokumenter til SRPI 2011:

Sejladsbestemmelser for motorbåde

Sejladsbestemmelser for kapsejlere

Sejladsbestemmelser for tursejlere for sejl

Deltagerliste, 16. juni 2011

Resultatliste SRPI2011


I 2011 var optakten til 105 tilmeldte som følger:

26. august kom første tilmelding fra Tina & Henrik Pedersen i Red Jacket

7. april var der 20 tilmeldte - heraf 6 trimaraner.

24. april kom 25. tilmelding - Hanse 315 'Ariel'

5. maj Én måned før sidste frist var 33 tilmeldt

11. maj var der mindst én tilmeldt ved alle startsteder

23. maj kom 50. tilmelding - Maxi 84 'Ovani'

26. maj kom 60. tilmelding - IF-båden 'Sparkk'

29. maj kom 70. tilmelding - H-35 'Sigrid' - en uge før tilmeldingsfristen

3. juni kom 80. tilmelding - Ylva 'Nunkéri - og nr. 79, 81 og 82

5. juni var der 93 tilmeldte, og dagen efter kom to. Der er fortsat åbent for tilmeldinger, læs her.

7. juni kom tilmelding nummer 100 - Motorbåden 'Nadine', og der er plads til flere !!!