SRPI 2020 - tilmelding er åben

Oprettelsesdato: 20-12-2019 23:45:17

Sjælland Rundt På Indersiden sejles for 25. gang, weekenden 20-21. juni 2020.

Sæt kryds i kalenderen, og tilmeld dig her...

Med undtagelse af, at Hobie'erne ikke deltager pga. DM og jubilæumsarrangement på Fyn, afvikles sejladsen som vi plejer, med to forbedringer:

    • Kignæs Havn bliver overnatningshavn, og Jægerspris Sejlklub stiller klubhus og grill til rådighed.

    • Bedste båd per startsted kåres - hvordan besluttes ved planlægningsmøde i marts.

Hvis du ikke har været med før, kan du kigge i sidste års sejladsprogrammer - hvis der er noget du er i tvivl om, er du velkommen til at kontakte én af sejladsens lokale ildsjæle, der gerne hjælper med råd og dåd.