SRPI2018

Oprettelsesdato: 26-03-2018 21:58:43

Vi sejler Sjælland Rundt På Indersiden sidste weekend inden Skt. Hans aften - i år er det lørdag 16. og søndag 17. juni.

Kap- og tursejladsen er for alle, og afvikles stort set uden ændringer, med start og mål ni steder langs banen, og med grillhygge i fem anbefalede overnatningshavne.

    • Sejladsen er åben for alle - udenfjords deltagere er meget velkomne

    • Start og mål tæt på din hjemhavn - vælg mellem ni steder langs banen

    • Et par herlige dage for kapsejlere, tursejlere og sejlerskoler

    • Kapsejlads for dem, der er bidt af konkurrencemomentet

    • Cruisingregatta for sejlbåde, der sejler ræs for sjov

    • Tursejlads med motor med opgaver, hygge og konkurrencer undervejs

    • Etaperæs for HobieCats med base i Herslev - i alt sejles seks etaper

    • En afslappet atmosfære med tid til socialt samvær og overnatning i havn

    • Kåring af årets sejlerskolebåd, samt single- og doublehandbesætning

    • Præmier/gaver til alle, der indsender logbog rettidigt, samt stor sejlerfest, den sidste weekend i august

Tilmelding her på hjemmesiden senest 1. juni.

Ildsjælene mødtes til den årlige planlægning søndag 25. marts. Som nævnt bliver der kun tale om små ændringer - så snart detaljerne er på plads, kommer der mere her på hjemmesiden.