Overnatning i Jyllinge

Oprettelsesdato: 01-05-2016 20:20:30

I nogle år har Accent 26'erne mødtes i Jyllinge fredagen inden SRPI. Nu får Jyllinge Sejlklub også gæster lørdag aften.

Da Marbæks klubhus endnu ikke er genopført efter branden sidste sommer, og Frederikssunds er udlånt til en privat fest, er Jyllinge udpeget som anbefalet overnatningshavn.

Jyllinge Sejlklub har beredvilligt stillet deres klubhus til rådighed, selvom huset benyttes af en gruppe kajaksejlere indtil ved 18-tiden, eller deromkring.

SRPI-sejlere er jo hensynsfulde sømænd og -kvinder, så vi er sikre på, at det nok skal gå.

Stor tak til Jyllinge Sejlklub!

I øvrigt rundede vi 50 tilmeldte, lørdag 30. april. Det er virkelig flot, sammenlignet med 38 både i 2015 og 44 både i 2014!

Hvis du endnu ikke er tilmeldt, er det her det sker...

SRPI-hygge i Marbæk Sejl- og Motorbådsklub, få uger inden branden i 2015.