SRPI i BådNyt nr. 505

Oprettelsesdato: 28-07-2015 04:00:37

SRPI i Bådnyt

I det seneste nummer af BådNyt findes masser af læsestof - bl.a. en flot, fire siders reportage fra Sjælland Rundt På Indersiden.

BådNyt deltog i sejladsen i journalist Katrine Bertelsens 29-fods one-off turbåd ”Officina” - vi er selvfølgelig glade og stolte over, at Katrine har brugt flere dage - inklusiv transportsejlads fra København - på at skrive om vores alternative sejlads - og armene kan da slet ikke komme ned, over konklusionen: ”...er man til distance-kapsejlads på den hyggelige måde, er Sjælland Rundt På Indersiden en fed sejlads i smukke omgivelser, fladt vand og med indlagt fest. Så jeg er tilbage næste år, måske i en lidt hurtigere båd”. Vi takker, og glæder os til gensynet!

Køb bladet, og læs om turen i ”Officina”, samt en fin beretning fra Hobie katamaranernes debut ved Sjælland Rundt På Indersiden. BådNyt lander i kioskerne i denne uge... og det er rart med godt læsestof, særligt i det mellemfornøjede sommervejr, vi oplever her, sidst i juli...