SRPI i økonomisk dilemma

Oprettelsesdato: 15-01-2015 18:06:40

Alle, der var med til præmieoverrækkelse med pral, 31/8-14 vil bekræfte at ildsjælene gjorde deres bedste.

De købte vildt ind til præmieoverrækkelsen... alligevel gav SRPI 2014 et overskud på kr. 3.476,-

Det er én gang for alle vedtaget, at Sjælland Rundt På Indersiden ikke skal generere overskud. Sejladsen skal hvile økonomisk i sig selv - derfor må det kunne gøres bedre, når vi har sejlet SRPI for 20. gang!

Ildsjælene mødes til planlægningsmøde lørdag 7. februar kl. 13:00, og vil blandt andet debattere den økonomiske krise. Hvis du har idéer til præmier, er det nu, din ildsjæl skal kontaktes!

Præmieoverrækkelse med pral 2014
Accent 26 særpræmie til Segin

I øvrigt er Dannie Rise fra Holbæk tiltrådt som Ildsjæl, efter Jacob Kristiansen har måttet trække sig pga. et job på kontinentet (Jylland).

Tak til Jacob for flere års flot indsats, og tillykke til begge med de nye opgaver!

Kontaktinfo for SRPI-ildsjælene findes her...

Mere om SRPI's økonomiske udfordringer findes her...