Sparke-dæk-træf ved SRPI

Oprettelsesdato: 22-04-2014 18:18:04

Accent 26 klubben mødes til træf i Jyllinge Lystbådehavn, for at "sparke dæk" fredag 20. juni, som opvarmning til årets sejlads.

Sidste år startede fem Accent'er fra Selsø Hage, og klubben prøver at samle dobbelt så mange i år. Planen er...

Fredag den 20 juni

    • Ankomst til Jyllinge i løbet af dagen.

    • Mulighed for at ”sparke dæk”, besøg hos hinanden, og udveksling af tekniske fiduser.

    • Om aftenen grilles medbragt mad, og der hygges.

Lørdag den 21 juni

    • Fra kl. 9:00 startes på SRPI ved Selsø Hage; 20 minutters sejlads fra Jyllinge.

    • Sejlads hele dagen, med planlagt ankomst til Orø havn sidst på dagen, hvor der spises og overnattes.

    • Der er arrangeret grill (medbragt mad), og drikkevarer kan købes i sejlklubben.

Søndag den 22 juni

    • Fra kl. 9:00 genoptages SRPI vest for Orø.

    • Ved målgang nord for Frederikssunds-broen takker vi for denne gang, og drager hver til sit, forhåbentlig mange oplevelser og glade minder rigere.

Accent 26 klubben og Sjælland Rundt På Indersiden udlover en særlig præmie, hvis det lykkes at samle mindst otte Accent'er.

Alle deltagere præmieres ved SRPI - dem, der kommer ind på de bedste placeringer plejer at få de flotteste præmier - sådan er det ikke her, idet en meget flot og personlig præmie til en værdi af kr. 800,- tilfalder Accent'en, der kommer ind på ottendepladsen (kap- eller cruisingsejler). Vel at mærke, hvis skipper er medlem af Accent-klubben; ellers gælder særlige vilkår.