Opdatering, fredag 14/6-13

Oprettelsesdato: 14-06-2013 10:57:16

Opgaver til deltagere i tursejads for motor udleveres af Flemming på Spice of Life, som starter fra Kignæs, samt Piet på Baloo, som starter fra Veddelev. Som en ekstra gardering, har Preben på Dagny og Niels på Marie et ekstra sæt opgaver med ved starterne fra hhv. Kignæs og Veddelev.

I henhold til beslutning i Isefjordkredsen beregnes point i kredsmesterskabet for SRPI som gennemsnit af point for overaltplacering i forhold til alle kapsejlere med samme startsted, samt point for placering i deltagernes løb ved sejladsen.

Da der ved Frederiksværk kun er én tilmeldt kapsejler, har kredsens kapsejladsansvarlige oplyst at vi kan benytte nærmeste startsted, Lynæs som reference. Da Lynæs kun ligger under 4 sømil væk, vil det give den højest opnåelige retfærdighed når overaltplaceringen for startstedet beregnes som om Frederiksværk-båden starter dér.

To både, som starter fra Vellerup Dronningedyssen vil med stor sandsynlighed lave en planlagt og godkendt tyvstart, så LM23 'Cobilest' og Wayfarer 'Ras' opnår kontakt med feltet på 15 både, som starter fra anduvningsbøjen til Holbæk Fjord - planlagt ankomst til anduvningsbøjen ved ni-tiden.

To deltagere har meldt afbud, så vi nøjes med op til 119 både i år... det er mildt sagt ganske pænt. Hent opdateret deltagerliste her...

Sjældent flot syn!

Brofogeden får travlt igen i år, når alle skal passere broen to gange!

Udover i alt 15 udenfjords besætninger fra Birkerød, Faxe Ladeplads, Helsingør, Hillerød, Ishøj, Kastrup, Kolding, København, Køge, Middelfart, Nivå, Sundby og Sundet, er 104 besætninger fra klubber og havne i Fjordlandet tilmeldt: Herslev 17 + Roskilde 12 + Lynæs 11 + Frederikssund 9 + Holbæk 9 + Jyllinge 9 + Frederiksværk 8 + Veddelev 7 + Bramsnæs 4 + Jægerspris 3 + Lyndby 3 + Marbæk 3 + Nykøbing 3 + Skyllebakke 2 + Hundested 1 + Hørby 1 + Kulhuse 1 + Orø 1.

Velkommen til alle, og tusind tak for opbakningen!