Hesselø Rundt 31/8-19

Oprettelsesdato: 17-06-2019 08:53:57

Hundested Motor & Sejlklub og Lynæs Sejl og Kajakklub indbyder i samarbejde til den traditionsrige Hesselø Rundt, lørdag 31. august 2019.

Sejladsen vil blive sejlet efter reglerne som defineret i Kapsejladsreglerne 2017-2020 Der er vil blive udskrevet løb for både med gyldigt DH-målebrev samt for turbåde uden gyldigt DH-målebrev, efter Tur-Lys.

Tilmelding skal ske senest 24. august 2019. Startgebyret er kr. 250, som betales på MobilePay 25590 eller ved bankoverførsel til konto 5031-0001215282. Der angives certifikat nr., klub, evt. havnepenge og navn i beskedfeltet til beløbsmodtageren.

Flag- og lydsignaler afgives fra nordmolen på Hundested Havn. Varselssignal afgives kl. 08:55. Varselssignalet er enten et rødt flag, hvis Hesselø skal holdes om bagbord, eller et grønt flag, hvis Hesselø skal holdes om styrbord. Første start er kl. 09:00

Sejladsbestemmelserne vil mere detaljeret fremgå på klubbernes hjemmesider www.lynaes.dk og www.hms-hundested.dk.

Skippermøde med morgenkaffe finder sted i Hundested Motor og Sejlklubs klubhus kl. 07:30 den 31/8. Banens længde er 33 sømil. Omsejlingsretningen tilkendegives ved skippermødet og vises ved varselssignalet. Sejladsen slutter, når sidste båd går i mål, dog senest kl. 20:00. Præmieuddeling en time efter sidst båd i mål, senest kl. 2100. Hundested Havn tilbyder en rabatpris på havnepengene på kr. 75 uanset bådstørrelse valgfri for natten mellem 30-31/8 eller 31/8-1/9, husk at anføre hvilket døgn du overnatter ved betaling og du skal ikke anvende betalingsautomaten på havnen, men betale i Hundested Motor og Sejlklubs klubhus.

Hesselø Rundt har i mange år med succes været afholdt af HMS. I 2019 står både Hundested og Lynæs` sejlklubber for arrangementet, med håb om at flere både vil deltage. Turen rundt om øen er meget smuk og der sejles langs med en af landets største sælkolonier. Der vil ikke være deltagelse for både med kun et besætningsmedlem (singlehand). Spørgsmål kan rettes til Hans-Kurt Andersen på e-mail h-k1@outlook.dk eller Niels Roos på email unroos@gmail.com