Brød har en lang kulturtradition i Danmark, og brød indgår i en eller anden form i mange måltider. Omkring halvdelen af det brød, som bliver solgt på det danske marked, er friskbagt brød – dvs. brød bagt hos fx en bager eller som bake-off produkter solgt i kiosker og detailhandelsbutikker. Bake off-produkter er færdige eller frosne brødprodukter, som blot bages i butikken.
Den anden halvdel af brødet produceres på fabrikker. Især produceres en stor del af det rugbrød, som spises i Danmark, på fabrikker.
Schuldstad og Kohberg er de dominerende mærker inden for industrielt fremstillet brød. Schuldstad har en markedsandel på ca. 20 % og Kohberg ca. 10 % af brødmarkedet i Danmark. De sidste 20 % af markedet dækkes primært af supermarkedernes egne brødmærker som fx Budget, Bakerstreet, Gamle Mølle og Egelund – såkaldte private labels produkter – og mindre producenter som fx Pågens, Wasa m.fl.
Der er naturligvis også forbrugere, der selv bager deres brød.
Både Kohberg og Schulstad benytter sig af tv-kampagner og andre former for markedsføring for at gøre opmærksom på nye produktvarianter og vinde markedsandele.
Tabel 1: De 10 største produkter inden for rugbrød
Se de forskellige rugbrødsmærker, som sælges i Danmark på osuma.dk.
Find flere informationer
Coops Mad-o-Meter: Rugbrød til morgenmad
Coop Analyse: Rugbrød til aftensmad