Rynkeby er Danmark førende producent af juice, og virksomheden producerer ca. 55 % af den juice, der sælges og drikkes på det danske marked. Dette tal omfatter både Rynkebys egne mærker og den juice, som Rynkeby producerer for supermarkedskæderne, fx Coop Appelsinjuice.Rynkeby producerer årligt 150 mio. liter saft og juice. Størstedelen af juicen fremstilles af koncentrat importeret fra udlandet, men i de senere år er Rynkeby begyndt også at producere juice af friskpressede æbler og appelsiner samt økologisk juice. Rynkeby bruger bl.a. tv-kampagner i markedsføringen, så navnet Rynkeby har et højt kendskab i befolkningen. Rynkeby markedsfører premium mærket God Morgen, hvor der lægges vægt sporbarhed og friskpressede produkter, og familiemærket Rynkeby, hvor prisen er vigtig i markedsføringen.Rynkebys markedsandel er faldende, da salget af supermarkedernes egne mærker – såkaldte private labels – er stigende. Samtidig er der kommet en række nye produkter i den dyre ende af markedet, da en gruppe forbrugere lægger stor vægt på sundhed og kvalitet. Bl.a. er salget af smoothies stigende. Det engelske mærke Innocent er kommet stærkt ind på markedet og kan købes i de fleste supermarkeder og kiosker. Det svenske mærke Brämhults hører også til i den eksklusive ende af markedet med mærket Vallesølille.
Se de forskellige juicemærker, som sælges i Danmark på osuma.dk.
Find flere informationer
Coops Mad-o-Meter: Mad til morgenmad, Coop Analyse