Synet bedrager ... eller?
Uanset om græsplænen ligger i sol eller skygge, ser den altid grøn ud. Det skyldes, at synet tager højde for lys og skygge, når det bestemmer, hvilke farver vi ser. Normalt en praktisk mekanisme – men den kan også snyde os.
Man er slet ikke i tvivl: A er et sort felt og B et hvidt felt på skakbrættet. Men i virkeligheden har de to felter nøjagtig samme farve. Den eneste forskel er, at felt B ligger i skygge og derfor er omgivet af sorte felter, som er lidt mørkere end det sorte felt A. Hvis hjernen præsenterede vores bevidsthed for omgivelserne, som øjet ser dem, ville vi få svært ved at bestemme farver. En hvid genstand i skygge kan godt reflektere mindre lys end en mørkegrå genstand i sollys og ville pludselig virke mørkere.
Synet justerer farverne For at kompensere for skyggerne bliver ændringer i lysintensiteten for det første næsten ignoreret af vores synssans, hvis de sker gradvis. Til gengæld er synet stærkt fokuseret på store kontraster. Da overgangen fra lys til skygge er gradvis og diffus, overser vi, at felterne omkring B ikke er ensfarvede, men bliver mørkere der, hvor skyggen falder på dem. For det andet opfatter hjernen altid en genstand, der er lysere end sine omgivelser, som relativt lys. Feltet B er således omgivet af meget mørkere felter, og A af meget lysere felter. Derfor bliver felt B relativt set lyst, mens A relativt set er mørkt.
Kilde: Illustreret Videnskab (http://illvid.dk/mennesket/hjernen/synet-bedrager-hvilket-felt-er-moerkest-a-eller-b)