Geniale og holdbare løsninger er ofte utraditionelle og innovative. Derfor er det en vigtig del af Ideudvikling, at eleverne tør sætte tankerne fri, og at der er en fælles bevidsthed om, at alle ideer som udgangspunkt er lige gode. Ingen ideer er forkerte! Ofte vil det vise sig, at de skøre ideer afføder elementer ind i den endelige løsning.
Denne frisættelse af tankerne kan være vanskelig og kræve træning. Metodekortene nederst på siden her kan hjælpe med dette.
Centrale elementer vil være:
Hvordan sætter man tankerne fri? Lav sjove og skøre øvelser inden selve ideudviklingen.
Idegenerering, hvor eleverne nedfælder deres idéer, ofte under tidspres.
Idekvalificering og udvælgelse.
Der findes forskellige metoder til at arbejde med Ideudvikling. En række af disse er samlet på såkaldte Metodekort, som kan anvendes af underviseren i planlægning og gennemførsel af undervisningen. Til højre, er det muligt at klikke igennem nogle udvalgte metoder og få et overblik.
Metodekortenes opbygning
For hver metode er der beskrevet
Formål med øvelsen
OBS (evt. særlig opmærksomhedspunkter)
Tidsforbrug, organisering og materialer
Arbejdsgang (trin for trin)
Elevens udbytte
MAKER'N © 2021 by Aalborg Kommune is licensed under CC BY-NC 4.0