Evaluering kan foregå via samtale, test og observation, spørgeskemaer eller andet.
Det er vigtigt at udvælge, hvilke elementer der skal evalueres. Er det produktet hos brugerne, er det den enkelte elevs udbytte af forløbet, er det gruppens samarbejde eller noget helt tredje? Udvælg få områder og gør altid en fremadrettet målsætning til en del af evalueringens udbytte.
Design af løsning på problemet er udviklet og pitchet, og dermed kan evalueringen virke mindre motiverende for elever. Det kræver derfor god struktur at fastholde opmærksomheden og anvende evaluering som en fremadskuende proces. Brug evt. metodekortene herunder til at strukturere Evaluering.
Centrale elementer vil være:
Hvad er formålet evalueringen, hvad evalueres?
Lav en god og tydelig struktur for evalueringen.
Hvad er udbyttet for den enkelte elev, og hvordan får eleven ejerskab til den erfaring der er gjort?
Der findes forskellige metoder til at arbejde med Evaluering. En række af disse er samlet på såkaldte Metodekort, som kan anvendes af underviseren i planlægning og gennemførsel af undervisningen. Til højre, er det muligt at klikke igennem nogle udvalgte metoder og få et overblik.
Metodekortenes opbygning
For hver metode er der beskrevet
Formål med øvelsen
OBS (evt. særlig opmærksomhedspunkter)
Tidsforbrug, organisering og materialer
Arbejdsgang (trin for trin)
Elevens udbytte
MAKER'N © 2021 by Aalborg Kommune is licensed under CC BY-NC 4.0