Hvordan kan man imødekomme eller undgå stress?

Læsestof - links til læsning
Coping: https://psykveje.systime.dk/?id=p5806 

Problemfokuseret og emotionsfokuseret coping

Lazarus opererer med to omfattende og grundlæggende copingstrategier, som vi tager i anvendelse for at håndtere stressede situationer. Det er henholdsvis problemfokuseret og emotionsfokuseret coping.

I problemfokuseret coping er vores opmærksomhed centreret omkring, hvad vi kan gøre for at ændre den situation, vi står i, så vi kan lette eller måske helt eliminere den stress, vi oplever. 

• Problemfokuseret coping handler således om en praktisk tilgang til de problemer, vi står overfor.

1. Vi kan direkte konfrontere vores chef med, at vi har for meget at lave, eller vi kan gå ind til naboen og fortælle som det er, at vi er meget generet af, at han spiller så højt musik sent på aftenen. 

2. Vi kan dog også tålmodigt vente med konfrontationen til en god lejlighed opstår. 

3. Vi kan forsøge at planlægge os ud af den stress-tilstand, vi er kommet i. Vi kan forsøge at afdække, hvad det er for kilder til stress, der findes i vores hverdag. 

4. Eller vi kan lægge andre ting til side for bedre at overkomme det, der stresser os.

I emotionsfokuseret coping er vi ikke optaget af, hvordan vi kan ændre den situation, vi står i. I visse tilfælde vurderer vi måske, at der intet er, vi kan gøre for at ændre den eller overvinde de belastninger, vi står overfor. 

• I stedet forsøger vi at gøre noget ved de ubehagelige følelser, vi har. 

1. Vi kan forsøge at revurdere og se mere positivt på den situation, der stresser os, og for eksempel sige til os selv, at naboens høje musik slet ikke er så irriterende, som vi først følte, eller at den sikkert skyldes manglende lydisolering, hvilket jo ikke er naboens skyld. 

2. Overfor en alvorlig sygdom, kan vi måske reagere med at benægte dens alvor. Vi kan forsøge at undgå at tænke for meget over den eller tale om den, 

3. eller vi kan lære at acceptere sygdommen og indstille os på, at det ikke kan være anderledes. 

4. Vi kan gå til fest og drikke os fuld i tiden op til en eksamen som en flugt fra den nervøsitet og usikkerhed, en eksamen ofte er forbundet med. Vi kan begynde at løbe eller gå til meditation for at komme af med den stress, vi har i kroppen. Det sidste er i dag en meget udbredt og socialt acceptabel form for coping mod stress.

Fordele og ulemper ved de forskellige coping-strategier 

Problemet med de emotionsfokuserede copingstrategier er selvfølgelig, at de ikke ændrer den stressende situation, vi står i. I nogle tilfælde er de ligefrem en flugt fra situationen eller et selvbedrag om, at den ikke længere påvirker os. På den anden side kan emotionsfokuseret coping også være afgørende for eller en vigtig komponent i at komme over en stress-tilstand. Evnen til at distancere sig fra de problemer, man står overfor, og kunne skyde dem til side for en tid, kan for eksempel være vigtig i forbindelse med at komme sig over et tab af en nærtstående person og måske ligefrem tvinge sig selv til igen at deltage i hverdagens gøremål. Og brugen af fysisk udfoldelse eller emotionel social støtte kan ligeledes være en måde at tage toppen af en stress-tilstand, så man måske får mere overskud til at fokusere på praktisk problemløsning.

Man får let den tanke, at den problemfokuserede coping må være den mest effektive måde at få løst op for en stressende situation. Det kan den også i mange tilfælde være. Men der kan også være situationer, hvor nogle problemfokuserede copingstrategier er mindre heldige eller højst kan være en komponent i at overvinde den stress, man kæmper med. Går vi ind til naboen og konfronterer ham direkte med den høje musik, risikerer vi måske at konfrontationen ender ud i en konflikt, som gør situationen endnu mere uløselig. Og tager vi eksemplet med et tab af en nærtstående person, så har den problemfokuserede coping ofte ikke meget at tilbyde, fordi intet kan ændre på tabet. Her er det nødvendigt, at man på en eller anden måde indstiller sig på tabet og med tiden lærer emotionelt at cope med det.

• Endelig skal det også med, at problemfokuseret og emotionsfokuseret coping ikke er to klart afgrænsede copingstrategier. 

Det er mere reglen end undtagelsen, at de optræder og bliver brugt sammen i den enkelte situation og ofte støtter hinanden. Det er også således, at man ikke altid kan afgøre om en handling er enten problemfokuseret eller emotionsfokuseret, og i flere tilfælde kan der være tale om begge dele. Bruger man f.eks. meditation eller fysisk udfoldelse for at komme noget af den stress til livs, der kan ophobe sig i forbindelse med en eksamen, så vil vi måske umiddelbart betragte det som emotionsfokuseret coping, men samtidig kan meditationen eller den fysiske udfoldelse også være det, der gør, at vi med større energi fokus og energi kan koncentrere om at forberede os til eksamen, og i det tilfælde bliver meditationen og den fysiske udfoldelse samtidig til en del af en problemfokuseret coping.

Brevkasse

Hej cyberhus! Jeg er en pige på 16 år, som snart er færdig med 1.g. Jeg har altid været en meget følsom pige, haft mange problemer med selvværdet, selvtilliden og det sociale. Har dog altid haft mange venner og bekendte, men jeg har bare ofte været usikker på mig selv og stillet for høje krav. Jeg har dog altid været meget kreativ og intelligent. Jeg har haft en meget hård start i gymnasiet, pga. et brud med min daværende kæreste, som jeg havde været sammen med i cirka et år (dvs. hele 9. klasse). Jeg havde ingen venner, jeg var gledet fra min søster og mine forældre og vidste ikke længere, hvem jeg selv var. Derfor var jeg inde i en "eksistentiel krise". Jeg har været meget stresset, deprimeret, ensom, men jeg har fået kæmpet mig tilbage på ret kurs. Problemet er, at jeg ikke ved nu, hvordan jeg skal klare mig igennem gymnasiet... som et helt menneske i hvert fald. Jeg er virkelig træt af det her samfund, hvor man hele tiden skal være "oppe på beatet". Min generation er i dén grad blevet til en "se mig, se mig"-kultur, og vi er blevet stopfodret med den opfattelse, at vi kan gøre alt, vi har alle muligheder for fremtiden - det eneste der forhindrer os i at gøre det, er os selv. Jeg hader hvordan det er blevet et mål at presse unge igennem uddannelsessystemet som lå vi på et samlebånd på en fabrik. På vores gymnasie bliver vi enormt pressede. Lærerne rykker rundt på afleveringerne og giver os ekstra lektier som det passer dem. Jeg og mine kammerater er psykisk nedkørte. Ingen af os får nok søvn, ingen har tid til at have et liv, og jeg ved ikke hvordan jeg skal klare det... Jeg er så afsindigt vred over den måde, tingene fungerer på. Hvad skal jeg gøre af mig selv? Jeg VIL klare det, men jeg kæmper i forvejen nok med mig selv og den urealistiske opfattelse, samfundet og medierne har påduttet mig, om at man skal kunne klare det hele, samtidig med, at man skal være noget særligt, have specielle talenter og helst være smuk samtidig. Inden for de sidste to uger er jeg vågnet 4 morgener kl. 5 meget hjertebanken og koldsved, fordi jeg ikke kan klare alle de afleveringer, projekter, fremlæggelser og hverdagslektier der bliver smidt i hovedet på os... Jeg orker ikke mere. Jeg orker hverken mig selv eller skolen

• Giv den 16-årige pige nogle gode råd til, hvordan hun vil kunne håndtere sin problemstilling ud fra teorien omkring coping og indre faktorer.