Omsorgssvigt

Hvad er konsekvenserne, hvis de grundlæggende behov ikke opfyldes?

Læsestof - links til læsning

Typer af omsorgssvigt: https://psykveje.systime.dk/index.php?id=5129&L=0 

Reaktioner på omsorgssvigt: https://psykveje.systime.dk/index.php?id=5128&L=0 

Børn, der udsættes for svær omsorgssvigt i hjemmet, kan udvise forskellige grader af de tilstande, Spitz mødte hos børn på børnehjem. Forældrene kan være fysisk til stede, men uden følelsesmæssigt at være tilgængelige eller engagere sig i barnet, eller de kan forlade hjemmet og overlade barnet til sig selv i længere tid. Barnet kan i visse tilfælde mangle social og sensorisk stimulation i en grad, så dets udvikling hæmmes, eller det kan i perioder gennemleve Bowlbys trefasede forløb igen og igen, indtil det til sidst holder op med at protestere, og man kun bemærker dets emotionelle frakobling fra forældrene.
Det er sådanne mangelfulde eller utrygge tilknytninger, der til tider kan forklare, hvorfor nogle omsorgssvigtede børn næsten ingen reaktioner viser, når de anbringes på et børnehjem eller i en familiepleje. Barnet falder måske hurtigt til i de nye omgivelser og spørger ikke efter forældrene. 

Omsorgssvigt taler man om i forbindelse med vanrøgt og fysiske, psykiske og seksuelle overgreb på barnet. Ofte vil forskellige former for omsorgssvigt være blandet sammen i det enkelte barns tilfælde. 

1. Vanrøgt drejer sig først og fremmest om, at forældrene ikke tilfredsstiller barnets behov. Der kan være tale om underernæring, hvor barnet ikke har fået mad i dagevis. Forældrene overlader barnet til sig selv og er ikke følelsesmæssigt engageret i det. Det betyder, at barnet understimuleres, og man ser ofte, at barnets sproglige, kognitive og senso-motoriske udvikling som følge heraf forsinkes. 

2. Fysiske overgreb drejer sig om, at barnet lider skade på grund af den måde, forældrene behandler det på eller som følge af deres undladelser, for eksempel i form af manglende opsyn. Ofte opstår overgrebene i forbindelse med forældrenes desperate forsøg på at sætte en stopper for barnets grænsesøgende adfærd, eller barnet bliver tillagt negative egenskaber og bliver brugt som én, de andre i familien kan afreagere på.

3. Psykiske overgreb er det område, der er vanskeligst at definere. Her kan forældrene også opfatte barnet negativt. De tillægger måske allerede fra fødslen barnet dårlige egenskaber og udsætter det for afvisninger. Forældrene kan terrorisere barnet med trusler om straf og adskillelse, som ifølge Bowlby ofte kan være mere skadelig end reel straf og adskillelse. Forældrenes samliv kan være præget af fjendtlighed og vold, og børnene har været vidner til de indbyrdes konflikter, eller forældrene bruger dem som budbringere eller spioner i deres indbyrdes konflikter. Forældrene kan være følelsesmæssigt utilgængelige og præget af svære psykiske problemer, eller de kan bruge børnene til at tilfredsstille deres egne følelsesmæssige behov. 

4. Seksuelle overgreb møder vi dér, hvor de voksne inddrager barnet i seksuelle aktiviteter, det hverken fysisk eller psykisk er modent til. De seksuelle overgreb på barnet er sjældent fysisk voldelige, selv om de kan blive det, jo ældre barnet bliver, men de får ofte karakter af psykiske overgreb, fordi barnet oplever skyld, magtesløshed og trusler om straf og kærlighedstab, hvis det afslører hemmeligheden.

Ved både vanrøgt, fysiske, psykiske og seksuelle overgreb handler det grundlæggende om forældrenes mangel på forståelse og respekt for barnets behov. I de senere år har forskning peget på, at visse børn lettere bliver ofre for omsorgssvigt end andre. Det gælder børn med et særligt vanskeligt temperament, for tidligt fødte børn, der kræver meget pasning, og endelig kan medfødte funktionsforstyrrelser hos et barn også være den udløsende faktor, der gør, at forældrene afviser det eller udsætter det for svigt.

Det omsorgssvigtede barn udvikler mistillid til verden. Det har brug for en sikker base i form af omsorgspersoner, det kan knytte sig til, men netop de personer, barnet har brug for at etablere tilknytning til, svigter. 

De mange negative samspil med forældrene kan være med til at skabe en generelt negativ forventning til samspillet med andre, og de kan også være med til at give barnet en negativ forventning til sig selv – barnet oplever igen og igen, at det ikke er godt nok som det er, at det ikke lever op til forældrenes forventninger og måske endda er skyld i de overgreb og svigt, det selv udsættes for. 

Den norske forsker Kari Killén præsenterer i sin bog "Omsorgssvigt er alles ansvar" en række af de reaktioner og måder at overleve på, man kan møde hos børn, der udsættes for omsorgsssvigt. I de følgende vil vi tage udgangspunkt i Killéns oversigt.

1. Kontaktforstyrrelser* (utryg tilknytning - kommer der mere om senere)

Amerikanske undersøgelser peger på, at op imod 80  pct. af omsorgssvigtede børn udviser et utrygt tilknytningsmønster (undgående, ængsteligt eller desorganiseret). 

• Barnets utrygge tilknytning kan f.eks. vise sig i form af en åbenlys afhængighed af andre. 

Det er klæbende, omklamrende, opmærksomhedssøgende, optaget af at eje eller kontrollere andre og optaget af at behage og blive accepteret af forældre og andre voksne. Barnet opleves som frygtsomt og "sultent tilknyttet". Det går i hælene på de voksne, vil sidde på skødet hele tiden og kan være ukritisk indladende og uselektivt venlig overfor fremmede. Det er en adfærd, vi også så hos institutionsbørnene, og som forklares med, at barnet endnu ikke er selektivt tilknyttet til bestemte voksne og derfor ikke udviser den fremmedangst, der er typisk for spædbarnet. På trods af barnets stadige kontaktsøgen kan det alligevel have svært ved at tåle nærhed og etablere et gensidigt samspil med andre. 

• Barnet kan omvendt også reagere på den utrygge tilknytning med en forsvarspræget uafhængighed af andre, der kan komme til udtryk i en kold, hård og afvisende holdning. Begge reaktioner gemmer dog på en fælles ambivalens: Barnet slås med modstridende følelser af længsel efter kærlighed og aggressioner i forhold til omsorgspersonerne.

2. Depression

Mindre børn er normalt krævende i deres kontakt, de har lyst til at lege hele tiden, de er fysisk aktive og meget kreative i deres udfoldelser, men hos det omsorgssvigtede barn ser man til tider det stik modsatte. 

Barnet er ikke særlig krævende i sin kontakt til andre. Det virker fysisk passivt. Det leger ikke meget, og når det endelig leger, er der noget stereotypt og tvangspræget over legen. Den er ikke særlig kreativ, selv om den dog undertiden for nogle børn kan blive et sted, hvor de kan tematisere deres traumatiske oplevelser. Disse træk ser man i dag som et udtryk for en depressiv tilstand hos barnet. Det er barnets måde at udtrykke sorg og angst på. 

3. Dissociation

Begrebet dissociation henviser til det fænomen, at børn, der har været udsat for overgreb, især af voldelig eller seksuel art, kan have en tilbøjelighed til at benægte eller ligefrem glemme de traumatiske oplevelser. At dissociere betyder at splitte op eller adskille, og det, der formodentlig sker, er at de ubehagelige episoder ikke integreres eller associeres på normal vis med de øvrige dele af hukommelsen. 

Dissociation er en forsvarsmekanisme, der kan optræde meget tidligt hos børn, og formålet med den er selvfølgelig at undgå erindringen om de traumatiske oplevelser. Den følgende casebeskrivelse af en dreng, der har været udsat for fysiske overgreb, er et eksempel på, hvordan dissociation kan komme til udtryk. Brug af dissociation gør det muligt for barnet ikke at huske eller lade sig mærke af overgrebene. 

4. Forsinket udvikling
   Børn, der har været udsat for omsorgssvigt og især vanrøgt, kan udvise forsinket udvikling både neurologisk, kognitivt og motorisk, og forsinkelserne kan være tydelige allerede i de første måneder. Den forsinkede udvikling i forbindelse med omsorgssvigt er imidlertid ikke kun iagttagelig i forbindelse med vanrøgt, men kan også forekomme ved andre overgreb og vise sig på flere områder. Selve tilknytningen til omsorgspersonerne kan være forsinket, og ængstelse overfor fremmede, der normalt optræder i 6- 8 måneders alderen, kan udeblive. 

5. De overdrevent veltilpassede eller voksne børn
   En gruppe børn er meget overfølsomme over for de voksnes signaler og forventninger. De forsøger både over for sig selv og omverdenen at lægge låg på, hvor store problemer de har, og de forsøger også at undgå at fremprovokere de voksnes vrede. Selv om forældrene kan være uberegnelige, forsøger de at leve op til deres skiftende forventninger og krav og forudsige deres reaktioner. Ofte ser man, at denne gruppe af børn udviser evner og færdigheder, der ligger langt over, hvad man normalt kan forvente af børn i deres alder. De kan opføre sig som små selvstændige voksne, der allerede fra 2- til 3-årsalderen kan klare sig selv. Man har talt om "de voksne børn", der går ind og overtager forældrerollen. Det kan f.eks. ske i den alkoholiserede familie, hvor barnet sørger for, at dagligdagen fungerer. Med ansvaret kommer også oplevelsen af skyld, som vi senere skal gøre nærmere rede for.

6. Hyperaktiv og destruktiv
   En anden gruppe af omsorgssvigtede børn udviser en stærk destruktiv, urolig og aggressiv adfærd. Det er børn, der ofte har meget svært ved at fungere i større grupper, f.eks. i børnehaven eller skolen. De ødelægger ofte legen eller indlæringssituationen for de andre. De kan let fejlfortolke andres adfærd som truende eller afvisende og have svært ved at se en situation fra andres synsvinkel. Børnene er ofte præget af rastløshed, koncentrationsproblemer og impulsiv adfærd, ofte uden omtanke for konsekvenserne. Den hyperaktive adfærd betyder ofte indlæringsproblemer og oplevelser af nederlag i skolen, skønt barnet intellektuelt kan være både almindeligt og godt begavet. 

7. Ansvar, skyld og hemmeligholdelse
   Børns kærlighed til forældrene gør ofte, at de ikke ønsker at stille dem i et dårligt lys. De påtager sig ofte selv ansvaret og skylden for de svigt og overgreb, de udsættes for. Det sker både i forbindelse med fysiske overgreb, seksuelle overgreb, ved alkoholmisbrug og hos barnet af den psykotiske forælder. I det sidste tilfælde vil barnet ofte være særlig belastet, fordi forælderen aktivt kan gå ind og pålægge barnet at tage skylden på sig.
   
   Børns ansvar og loyalitet overfor forældrene kan endvidere betyde, at de forsøger at hemmeligholde overgrebene for omverdenen. Til de problemer, overgrebene skaber for barnet, kommer derfor yderligere den psykiske konflikt, der er forbundet med at skjule dem overfor andre og dermed fornægte og undertiden helt fortrænge sider af sit liv. Det sker ikke blot i forbindelse med seksuelle overgreb, men også når der er tale om fysiske overgreb eller oplevelser af vold i familien.