Tilknytning - stern (omsorg)
Hvad er centralt for barnet i den tidlige udvikling?

Læsestof - links til læsning

Daniel Stern: https://psykveje.systime.dk/?id=5044 

Barnet starter livet i følelsernes verden. Når moderen f.eks. trøster barnet ved roligt at klappe det på ryggen, udløser det måske den samme vitalitetsfølelse, som hvis hun siger "rolig, rolig, rolig …" til barnet. At blive skiftet udløser en anden følelse, som barnet lærer at kende. På den måde bliver barnets verden langsomt gennemtrængt af en første form for velkendthed og organisering. Denne begyndende organisering, og fornemmelsen af at den opstår, kalder Stern et begyndende selv.

Tværmodal perception

Barnet opfatter verden i helheder og oversætter mellem sanser. Mor er både en lyd, en duft og en berøring. For barnet er det en helhed.

Vitalitetsfølelser

Ifølge Stern opfatter barnet ikke tingene som noget i sig selv, men via den følelsestone eller stemning, som barnet mærker i kroppen. Kalder disse følelsestoner eller stemninger for vitalitetsfølelser.

Barnet bliver i denne periode især opmærksom på de sociale omgivelser. 

Det selektive sociale smil

Det kan nu genkende forældrene visuelt. Det selektive sociale smil dukker op i løbet af 4 måneders alderen. Nu smiler barnet især til omsorgspersonerne og ikke længere til alle ansigter. 

I særlig grad handler denne periode om børn og forældres samspil og opmærksomhed på hinanden ansigt til ansigt. Ifølge Stern har dette samspil ansigt til ansigt karakter af det, han kalder ansigtsduetter, hvor barn og forælder fører lange samtaler med blikke, smil og lyde og skiftes til at "sige" noget til hinanden. 

Ansigtsduetter

1. For det første lærer barnet noget helt grundlæggende om non-verbal kommunikation – dvs. noget om mimik, gestik og stemmeføring i kommunikationen, og om hvordan man venter på den andens svar i en samtale (turtagning).

2. For det andet er forældrene gennem ansigt til ansigt-samspillet med til at stimulere barnets nysgerrighed. Stern peger på, at der kan opstå problemer i udviklingen, hvis forældrene understimulerer eller overstimulerer børnene.

Følelsesmæssig smitte og empati 

3. Samspillet ansigt til ansigt handler om at blive smittet af hinandens følelser. Forældrenes glæde bliver til barnets glæde. Det kaldes for følelsesmæssig smitte. 

Det er en medfødt evne, der er afgørende vigtig i den sociale kontakt med andre. Den opdyrkes og forfines i samspillet med forældrene og danner grobund for det, der med tiden bliver til empati – dvs. evnen til at indleve sig i et andet menneskes følelsestilstand. Den medfødte evne til følelsesmæssig smitte, dvs. at mærke andres følelser, opdyrkes og forfines – udvikles senere til empati. 

RIG'er (Repræsentationer af generaliserede interaktioner)

Skemaer/generaliserede episoder, som barnet bruger til at forstå verden. En RIG dannes fx hvis barnet puttes eller trøstes på ca. samme måde hver gang. Regelmæssighed og tryghed giver gode RIG'er, og dermed bl.a. evne til at genkalde interaktionen med forældre når barnet er alene.

• RIG’er: ”Repræsentationer af interaktion der er blevet generaliseret”.

• Skemaer/generaliserede episoder, som barnet bruger til at forstå verden. En RIG dannes fx hvis barnet puttes eller trøstes på ca. samme måde hver gang. Hver gang det i vuggestuen træffer på en del af en episode, som det tidligere har oplevet sammen med omsorgspersonerne, vil de øvrige dele af den generaliserede samspilssituation med omsorgspersonerne blive kaldt til livet.

• Gør det muligt for barnet at fremkalde følelsen af fx at blive trøstet og dermed lære at trøste sig selv. Når det sker, taler Stern om en fremkaldt ledsager. 

Helt afgørende: Begynder at dele oplevelser med andre.

Affektiv afstemning (forme barnets udvikling + opdragelse)

Følelsesmæssig afstemning, hvor barnet og den voksne bevidst eller ubevidst tilpasser sig den andens følelsesmæssige tilstand. Den voksne kan fx dele barnets begejstring, eller trøste barnet, hvis det har slået sig. 

Forældrene skal lave en passende affektiv afstemning i samspillet med barnet. 

Ved passende affektiv afstemning oplever barnet, at det bliver forstået, og at dets oplevelser kan accepteres og deles. 

• Selektiv afstemning (også opdragelse)

Den voksne spejler bevidst barnet på en måde der påvirker barnet til fx at blive mere aktivt eller dæmpe sig. Lærer barnet at visse oplevelser ikke kan accepteres og deles. Kan bruges til at præge/opdrage barnet.

• Fejlafstemning

Den voksne fejlafstemmer, idet den voksne ikke forstår barnets følelser, eller ikke magter at spejle dem. Fx en deprimeret voksen som ikke magter at spejle barnets  begejstring. Her kan der ske en uhensigtsmæssig indlæring. 

Endnu et fænomen, der viser barnets evne til at dele oplevelser med andre, kalder man for intentionel kommunikation. 

Dette fænomen kan man f.eks. observere i forbindelse med de såkaldte giv-og-tag-lege. Før 10 måneders alderen kan barnet give forælderen en ting, men det gør det uden at tage øjnene fra tingen. Efter 10 måneders alderen er barnet ikke blot i stand til at give forælderen en ting, men det kigger frem tilbage mellem forælderen og tingen for at signalere, at den er til forælderen. Barnet er med andre ord nået så langt i sin udvikling, at det viser, det har hensigter eller intentioner og ønsker at dele dem med forælderen.

Endelig ser man også evnen til at dele oplevelser med andre i den såkaldte hjælpeadfærd. Den viser sig i løbet af det andet leveår og kommer til udtryk ved at børn viser, at de er i stand til at forstå, hvad andre i en given situation har brug for eller har til hensigt at gøre. F.eks. kan de give en flaske til en anden, som rækker ud efter den, men ikke kan nå den, eller de kan samle noget op, en anden har tabt, og give det tilbage til vedkommende.

Alt i alt fortæller fælles opmærksomhedsfokus, social refereren, intentionel kommunikation og hjælpeadfærd om evnen til at dele oplevelser med andre og om et mere og mere bevidst barn, der har følelser og hensigter og ved, at andre også har det. Evnen til at dele oplevelser med andre er selve betingelsen for, at barnet nu kan begynde at drage nytte af omsorgspersonernes viden og erfaringer og på længere sigt få adgang til tingenes sociale og kulturelle betydning.

Sproget bliver et afgørende redskab for barnets begyndende selvrefleksion. 

• Ved hjælp af sproget får barnet et redskab til at skelne mellem fortid, nutid og fremtid, mulighed for at overskride virkeligheden og bearbejde sin viden og oplevelser på et indre fantasimæssigt og symbolsk plan.

• Endelig giver sproget også adgang til nye former for samvær og kommunikation, idet barnet med sprogets hjælp kan formidle sin indre verden til andre mennesker og dermed dele sine personlige oplevelser med dem.

Sprogets tveæggede sværd

Sproget giver nye muligheder for at udtrykke sig og forstå hinanden, men sproget kan også skabe afstand mellem følelser og kommunikation. Der kan fx være forskel på hvad ens kropssprog og ens ord udtrykker, og man kan lyve.

Falsk selv

Barnets selvopfattelse påvirkes af de ord det selv og andre bruger om det. Bliver afstanden mellem følelser og ord for stor, så påvirker det barnets selvopfattelse. Der dannes et falsk selv ud fra omgivelsernes tolkning af barnet. Forældrenes opgave er at hjælpe barnet med at skabe sammenhæng mellem følelser og sprog.

I 3-4 års alderen er børns sproglige evne så udviklet, at de kan begynde at fortælle historier om, hvad der sker i deres liv. 

Børn har nu udviklet et fortællende eller narrativt selv, siger Stern. 

Med fortællingerne formår børnene ikke blot at fastholde deres personlige fortid, fortællingerne er også med til at forme deres identitet og selvopfattelse. Historiefortællen – et universelt menneskeligt fænomen, der ifølge Stern karakteriserer den menneskelige psyke mere end noget andet.