Opdragelse

Hvad er den perfekte opdragelse, og hvordan former opdragelse individet?

Læsestof - links til læsning

Fra lydighed til selvstændighed: https://psykveje.systime.dk/?id=5190 

Opdragelsesidealer: https://psykveje.systime.dk/?id=5189 

Fire opdragelsesstile: https://psykveje.systime.dk/?id=5188 

Barnet i den senmoderne familie: https://psykveje.systime.dk/?id=p5187 

Opdragelsesidealer

Som man kan se i Børnelivsundersøgelsen (se tabel nedenfor), vil danske forældre have børn, der er tolerante, har respekt for andre og udviser selvstændighed og ansvarsfølelse. Undersøgelsen kan også vise, at forældre prioriterer nogenlunde ens i egenskaberne. Uanset om man ser på forældrenes alder og køn, børnenes alder og køn, forældrenes uddannelse, indkomst, beskæftigelse eller forældrenes politiske holdning, er forældrene enige om, at disse egenskaber er de vigtigste at give videre til børnene. Ser man imidlertid på, hvem der i dag prioriterer værdier som lydighed, gode manerer og arbejdsomhed, så er det forældre med lavere indkomster, ufaglærte og faglærte arbejdere. Derimod har funktionærer, studerende og forældre med høje indkomster mindre fokus på disse værdier. 

Undersøgelsen peger således på, at tolerance, selvstændighed og ansvarsfølelse er vigtige opdragelsesidealer for danske forældre i dag, og det på tværs af køn, alder og beskæftigelse, men den viser også, at mere traditionelle dyder som lydighed og gode manerer, der tidligere blev fremhævet som opdragelsesidealer i forbindelse med den autoritære opdragelse, fortsat prioriteres i nogle samfundsgrupper.

Større medbestemmelse - børn og voksne på lige fod

• Baumrinds autoritative opdragelsesstil og det, vi tidligere har betegnet som den demokratiske opdragelse, kan ses som et udtryk for en fremherskende opdragelsesmåde i den senmoderne familie, der har baggrund i samfundsudviklingen.
  Ligesom demokratiske værdier og større medbestemmelse til den enkelte har vundet frem i samfundslivet og arbejdslivet, har det også vundet frem i familielivet. Også børn har rettigheder og skal inddrages og have medbestemmelse i familiens beslutningsprocesser. Børn skal ikke længere tie, når de voksne taler, som det hedder i et gammelt motto, men de skal ses og høres som individuelle personer på lige fod med de voksne (Sommer, 2005).

Forhandlingsfamilie

• Den senmoderne familie kan beskrives som en forhandlingsfamilie, hvor der med forhandling menes, at det er argumenternes vægt, der er afgørende i familiens beslutninger og ikke den voksnes styrke- og magtposition. Forhandling og argumentation varetager ideelt set både børnenes selvstændighed og forældrenes ønske om social kontrol.
  Barnet vil opleve, at regler og grænser ikke er endegyldige og indiskutable, men kan laves om, og kompromisser kan forhandles og opnås med de voksne. 

Fordele & ulemper

• Det positive resultat af denne udvikling er, at børn i dag er mere kravstillende, mindre bange for autoriteter og optræder med større selvværd i sociale sammenhænge. 

• De negative sider af udviklingen møder vi måske først og fremmest i Baumrinds eftergivende opdragelsesstil. Den svækkede autoritetstro og de flydende regler kan skabe grænsesøgende, egoistiske og usikre børn.

Den barnecentrerede familie

• Den senmoderne families fokus på barnets rettigheder og dens optagethed af at give børnene så god en opvækst som overhovedet mulig bringer børnene ind i familiens centrum. Det forstærkes yderligere af, at de fleste børn i dag vokser op med kun én søsken. Det giver forældrene større mulighed for at koncentrere sig om det enkelte barn, og det giver omvendt det enkelte barn større mulighed for at få forældrenes udelte opmærksomhed. Desuden er de få børn i familien som regel ønskebørn takket været mulighederne for svangerskabsforebyggelse og abort. De har forældrenes ubetingede kærlighed, og ofte er følelserne mellem barn og forældre meget stærke i den senmoderne familie. Man kan tale om den barnecentrerede familie, der bruger den sparsomme tid efter arbejdet til at koncentrere sig om børnene. Det er især deres aktiviteter og behov og ikke de voksnes, der strukturerer livet i den senmoderne familie. Ofte forsøger man at komme barnets behov i møde for at undgå konflikter i den begrænsede tid, man har sammen.

De bekymrede "helikopterforældre"

• Desuden kommer børn i dag let i centrum for forældrenes bekymringer. Takket være psykologisk og pædagogisk viden er forældre i dag opmærksomme på, at barnet er et formbart væsen (Ziehe, 1982). Man ved, at den måde man opdrager barnet på, de rammer man giver det, og det man lærer det, har betydning for dets opvækst og måske også for dets videre succes i livet. Denne viden kan let skabe usikkerhed, om man nu gør det rigtige, om ens projekter med barnet vil lykkes. Nutidens forældre bliver ofte omtalt som bekymrede "helikopterforældre", der konstant overvåger deres børn for at kunne være klar ved den mindste udfordring, de udsættes for. 

Alt kan sættes til diskussion og forhandles i det senmoderne samfund 

• Usikkerheden i opdragelsen i dag skal dog også ses på baggrund af den norm- og traditionsopløsning, der kendetegner det senmoderne samfund. Som følge af det hurtige tempo i samfundsudviklingen undergraves traditionelle mål og værdier. På den ene side har det betydet et opgør med den gamle autoritære opdragelse, hvor barnet skulle lære lydighed. På den anden side har det også betydet, at det er vanskeligt at finde faste værdier for, hvad der er rigtigt og forkert i opdragelsen. Alt kan i princippet sættes til diskussion, alt er muligt, alt kan forhandles. Pædagogiske eksperter står klar på sidelinjen med råd til, hvordan børnene skal opdrages, men ofte skifter rådene fra ekspert til ekspert og fra år til år.

Ustablitet 

Den senmoderne familie er præget af ustabilitet. Ifølge tal fra Danmarks Statistik bliver 46 procent af alle ægteskaber i dag til skilsmisser. Det er en tendens, der formodentlig også gør sig gældende for samlevende par. Flere børn vokser af den grund op med en enlig forsørger, bor på skift hos den ene og den anden forælder eller kommer til at leve i en ny sammenbragt familie. Nogle børn kan få store problemer med skilsmissen, hvis den fører til svigtende forældreomsorg og mangel på kontakt med den ene forælder, men flere undersøgelser (Rutter, 1997) peger dog også på, at mange af de problemer, børn udviser i forbindelse med en skilsmisse, ofte har præget dem forud for skilsmissen. Det peger på, at det i flere tilfælde ikke så meget er skilsmissen i sig selv, der skaber problemer for børnene, men mere de konflikter og spændinger i familien, der fører til skilsmissen.

Den symmetriske familie

Endelig er den senmoderne familie kendetegnet ved, at begge ægtefæller er i erhvervsarbejde. Dermed er familien ikke længere organiseret omkring to komplementære roller som i den traditionelle husmorfamilie, hvor manden, var lønarbejder og kvinden tog sig af husarbejdet, men man kan i stedet tale om den symmetriske familie, hvor begge parter har lønarbejde og ideelt set deles om husarbejdet. Ønsket om at være noget for barnet og komme dets behov i møde kommer i den symmetriske familie let i konflikt med den knaphed på tid, mange forældre oplever, især mens børnene er små, og hvis forældrene begge gør karriere. Det kan skabe en form for etisk stress, hvor man som forælder må kæmpe med dårlig samvittighed over ikke at have tid nok til børnene. Den symmetriske familie skaber et stort behov for organiseret tilsyn med børnene uden for familien.