Forenings-/familiekontrakt

Denne aktivitet sætter rammer for, at I i jeres forening, familie eller skole kan sætte nogle helt konkrete mål for hvordan netop I vil arbejde for at komme tættere på at opfylde verdensmålene. Denne aktivitet kan bruges som en afslutning på en aften med verdensmål som tema og kan tage udgangspunkt i enten ét, flere udvalgte eller samtlige verdensmål. Det er en forudsætning at I har et kendskab til verdensmålene og har ideer til hvordan I kan arbejde med dem. Derfor er denne aktivitet oplagt at kombinere med andre.


Aktiviteten:

Print bilagene, så der enten er en familiekontrakt til hver familie eller en foreningskontrakt til hver gruppe bestående af omkring 4 personer.

Tag udgangspunkt i kontrakterne og snak og bliv enige om hvad I gerne vil gøre. I kan enten tage udgangspunkt i noget I vil gøre i jeres hverdag eller noget I vil gøre når I mødes i foreningen.

Handlingerne kan både være noget i selv kan gøre i jeres hverdag, en opfordring til lokalpolitikere eller et arrangement I kan afholde i jeres lokalforening.

Hvis I arbejder i flere grupper, kan I afslutte med at præsentere jeres kontrakter for hinanden og tilføj evt. noget, som I er blevet inspireret til at gøre ved at høre de andre.

Formål: At gå fra viden til handling ved at blive enige om nogle helt konkrete handlinger I kan gøre i jeres forening, skole eller familie

Tidsforbrug: 15-30 min

Antal deltagere: Fra 2 personer

Materialer: Printet bilag, skriveredskaber

Forenings-familiekontrakt.pdf
Foreningskontrakt(2).pdf
Familiekontrakt(2).pdf

Refleksion:

  • Hvilke verdensmål er de sværeste at komme med konkrete handlemuligheder til?
  • Hvilke verdensmål er de letteste at komme med konkrete handlemuligheder til?
  • Hvilke verdensmål synes I er de vigtigste at handle på?

Ideer til videre arbejde:

  • Lav en handlemulighed for hver af de 17 verdensmål
  • Sæt nogle mål for handlinger I vil opnå inden en uge, en måned og et halvt år
  • Lav en personlig kontrakt, der gælder for hver enkelt person og lad jer inspirere af hinanden
  • Lav handlingerne som en konkurrence og se hvor mange I kan opnå inden næste gang i mødes