Plastikstafet

Vi mennesker bruger store mængder af plastik. Desværre ender noget af det plastik, vi bruger i verdenshavene. Det kan ende her på forskellige måder. Det kan eksempelvis være bevidst eller ubevidst tabt af mennesker på land eller af skibe i havet eller det kan komme fra kloakvandet. Når plastikken ender i havene, kan havets dyr kommer til at spise det eller blive viklet ind i det. Hvis vi ikke forhindre plastikken i at ende i havene, vil der i 2050 være en større mængde plastik end fisk målt på vægt.

Aktiviteten:

Denne aktivitet er en stafet, der har fokus på plastik og vand. Deltagerne deles op i hold. Hvert hold står på række og nogle meter væk, står der en kegle ligesom i en almindelig stafet. Holdene skal nu igennem forskellige runder, hvor det gælder om at komme først. Deltagerne løber én ad gangen.

Her er forslag til runder:

  • Deltagerne hopper i en stor affaldssæk ligesom i sækkevæddeløb. Posen skifter når en deltager kommer tilbage
  • Deltagerne får plastik for øjnene. Holdet guider den enkelte verbalt
  • Placer en spand ved keglen og en spand med vand foran rækken af deltagere. Deltagerne skal nu transportere vand med et sugerør. Holdet med mest vand i spanden ved keglen vinder
  • Hver deltager får hænderne bundet sammen på ryggen med plastik og fødderne bundet sammen med plastik
  • Hvert hold får to plastikposer. Deltagerne skal bruge poserne til at stå på, og på denne måde flytte sig hen mod keglen. Man må ikke tage fødderne ned i posen og løbe. Lav en runde, hvor det er én deltager ad gangen og én runde, hvor hele holdet skal omkring keglen på samme tid. Holdet har én pose for hver tredje deltager.
  • Deltagerne fra holdet er sammen to og to. Hvert par får en fyldt vandballon. Parret skal nu transportere sig selv og vandballonen omkring keglen og tilbage. Man må ikke løbe med vandballonen, så man skal kaste den mellem hinanden for at vandballonen kommer fremad. Man bestemmer selv, hvor stor afstand man har imellem sig. Springes vandballonen starter man forfra.

Husk selvfølgelig at smide de anvende plastikposer, sugerør og vandballoner ud i den rigtige skraldespand eller overvej, hvordan I kan bruge det igen.


Formål: Aktiviteten skal symbolisere, hvordan plastik er en udfordring for livet i havet

Tidsforbrug: 20 minutter

Antal deltagere: Fra 6 personer

Materialer: Store affaldssække, kegler, sugerør, vandballoner


Plastikstafet

Refleksion:

  • Hvad bruger du plastik til i dagligdagen?
  • Nævn nogle ting, hvor plastik er unødvendig og kan erstattes med alternative produkter?
  • Hvordan kan du mindske dit forbrug af plastik og anvende andet materiale?
  • Sorterer du dit plastikaffald? Hvorfor eller hvorfor ikke?
  • Hvad skal der til for, at du anvender mindre plastik i din dagligdag?

Ideer til videre arbejde:

  • Afhold en plastik- eller skraldesamling, hvor I indsamler skrald og plastik i jeres lokalområde.
  • Karklude indeholder mikroplastik og hver gang man vasker kludene, bliver små plastikpartikler udskilt og ryger med ud i kloakken, gennem rensningsanlægget og videre ud i havet. Strik eller hækl jeres egne karklude, for at reducere mængden af mikroplastik i havene.
  • Sy stofposer til at bruge som indkøbsnet for at mindske plastikforbruget. I kan også købe muleposer og selv dekorere dem.
  • Lav stafetten med fokus på verdensmål 6 Rent vand og sanitet. Nogle steder i verden er vand en knap ressource. Forestil dig en dag uden vand. Hvad bruger du vand til i din dagligdag? Lav en stafet med fokus på, at du skal hente vand fra floden til din landsby. Forhindringerne er et symbol på, hvor begrænset en adgang nogle mennesker har til vand. Reflekter over, hvordan du kan mindske dit forbrug af vand? Kan man i stedet bruge regnvand til noget?