Højskolesang med Y-Glocal
KFUM og KFUK’s internationale samarbejde Y-Glocal er et samarbejde mellem YMCA Cameroun, YMCA Sydafrika og KFUM og KFUK Danmark. Den fælles ramme for de lokale handlinger i de tre partnerlande er FN’s Verdensmål. Y-Glocal har samlet nogle sange, der beskriver samarbejdet mellem Cameroun, Sydafrika og Danmark, og som samtidig er gode fællessange.
Lær mere om Y-Glocal her og under aktiviteten Y-Glocal.
Aktiviteten:
Til hver sang er der skrevet en lille fortælling til sangvalget. I kan lade jer inspirere af afsnittene og selv knytte nogle ord til sangene, eller I kan læse dem op, som de er. Det er helt op til jer, ligesom listen ikke nødvendigvis skal forstås som en fuldkommen liste. I er velkomne til at plukke ud og vælge de sange, der passer til jeres tidsramme, målgruppe og tema.
Se bilaget.
Formål: At få viden om Y-Glocal og verdensmålene mens man synger og har det sjovt
Tidsforbrug: 1-2 timer
Antal deltagere: Fra 10 personer
Materialer: Printet bilag, højskolesangbøger, eventuelt klaver, guitar eller andet instrument
Refleksion:
- Fik sangene en ny betydning for dig?
- Hvilken sang og fortælling husker du tydeligst og hvorfor?
- Hvad skal der til for, at du tager med på en af træningerne?
- Hvilke sange synes du, kan relateres til et samarbejde på tværs af landegrænser?
- Hvilke sange synes du, man kan relatere til verdensmålene?
Ideer til videre arbejde:
- Find selv flere sange, der kan relatere sig til FN’s Verdensmål.
- Lav højskolesang med udgangspunkt I jeres egen forening. Hvilke højskolesange indikerer den måde, I er forening på?