Ansvarligt forbrug og produktion
Af: Morten Stensig Sørensen, præst og kristendomskonsulent i KFUM og KFUK
Verdensmål 12 handler om, hvordan vi kan forbruge og producere varer på en måde, så der også er ressourcer til fremtidens generationer. Hver af os kan bidrage til at vi når dette mål. De varer, vi køber, er en del af et globalt marked, som påvirker både mennesker og miljø op gennem hele produktionskæden, eksempelvis avocado-frugter fra Bolivia, der ender på hylden nede i REMA1000... Eller det tøj, vi går i, den telefon vi har i lommen, osv.
I alle led af produktionskæden må der tænkes bæredygtigt, hvis vi skal lykkes med at reducere brugen af ressourcer. Som forbrugere kan vi tage hensyn til dette, når vi eksempelvis vælger genbrug eller køber varer med lang levetid, altså kvalitet frem for pris. Man kan også se på, om en vare eksempelvis er Fairtrade-certificeret, om tunen er fanget gennem ansvarligt fiskeri, om kaffen er dyrket med regnskov-beskyttelse for øje... Der er mange ting, vi kan gøre.
Samtidig kan forbrugerne ikke gøre det alene. Der er brug for politiske beslutninger og væsentlig omprioriteringer på samfundsplan, at affald håndteres på den rigtige måde, at der er skrappe miljøkrav og så videre. Hvis vi virkelig skal nå dette verdensmål, er det ikke nok, at der findes bæredytige alternativer for forbrugerne, men at nye bæredygtige produktionskæder skal skabes og andre skal forandres.
Teologisk refleksion:
Ressourcespild er vold. Den sætning har jeg fra Gandhi, som var en indisk politiker og frihedskæmper, men også åndeligt fyrtårn for mange. Det lyder helt vildt, at det er vold at lade madrester stå og blive for gammel i køleskabet... Men når man virkelig prikker mig på maven, må jeg være enig med ham.
Det fortælles, at Gandhi en gang forlangte af sit barnebarn på 12 år, at han skulle gå tilbage og finde en halvbrugt blyant, som han havde smidt ud af vinduet fra bilen. Drengen måtte lede mange timer med en lommelygte midt om natten, før han fandt blyantstumpen og kunne komme i sin seng. Gandhi ville lære sit barnebarn, at ressourcespil er vold. For et eller andet sted har der arbejdet nogen på en fabrik, for at lave denne blyant. Der er endda blevet fældet et træ for at få træ til blyanten. Det er også blevet gravet grafit op af jorden et eller andet sted så blyanten kunne få den grafit-kerne, der gør, at den kan skrive og tegne. Alt samme noget der kostet både arbejdskraft, og ikke mindst: Jordens ressourcer. Miljøet og naturen påvirkes også af grafit-miner og træfældning, hvilket igen påvirker dyreliv og så videre. Ressourcespild er vold - eller i hvert fald misbrug af jorden og af andre.
Jeg tror, at verdens ressourcekrise også afspejler en åndelig krise. Der er nogle grundlæggende ting, vi skal besinde os på, for at kunne få fat om nældens rod og begynde med os selv. For hvorfor er det, at vi ikke som noget helt naturligt føler og tænker os forbundet med jorden og dens ressourcer? For slet ikke at tale om forbindelsen til hinanden. Det er fordi, det at føle at sig forbundet med noget, der er større end een selv, er en åndelig ting. Ergo: Åndelig krise.
I Første Mosebog kap 3, vers 1-12 kan vi læse, hvordan Adam og Eva opdagede at de var nøgne og gemte sig fra Gud, da de havde spist af den frugt, de ikke måtte spise af. Den historie kaldes syndefaldet, og er en af kernefortællingerne i kristendommen. Jeg synes det er interessant, at én af konsekvenserne af syndefaldet er fremmedhed mellem Gud om mennesket, men også fremmedhed mennesker imellem. Adam og Evas første søn slog som bekendt sin egen bror ihjel. På samme måde blev mennesket også fremmed overfor naturen. Det er påfaldende, hvor meget det er blevet misforstået, at mennesket skal herske over dyrene og planterne, som vi også kan læse i Første mosebog (denne gang i kap 1, vers 28). Det er blevet forstået som om vi bare kan skalte og valte, som vi vil. Den rigtige forståelse af “at herske” er nærmere at vogte og dyrke til fælles gavn - og så er vi tilbage til den åndelig krise. For ånd har med det fælles at gøre.
Vi er nødt til at besinde os på, at hele verden er forbundet: At den T-shirt jeg køber, har krævet mange ressourcer at producere; i hele kæden fra den enkelte bomuldsmark til at jeg tager den på... At det plastik jeg smider i grøften uvægerligt med tiden vil ende i Atlanterhavet... At råstofferne i min mobiltelefon stammer fra en mine et sted i Afrika, som igen påvirker naturen og dyrelivet. Alting er forbundet. Det er en åndelig ting at besinde sig på. Vi skal overvinde vores egen fremmedhed over for jorden og naturen, og se os selv som forbundet med dem. En del af denne besindelse kunne være sætningen at ressourcespild er vold - eller i hvert fald misbrug.
Spørgsmål til drøftelse:
- Hvad menes der med ansvarligt forbrug?
- Kan disse to fortællinger lære os noget om ansvarligt forbrug?
- Jesus fortalte engang en lignelse om en rig bonde, der troede at rigdom og forbrug var vejen til et godt liv. Sådan er det ikke, siger Jesus: “...vær på vagt overfor al griskhed, for et menneskes liv afhænger ikke af, hvad det ejer, selv om det har overflod…” (Lukasevangeliet kap 12, vers 13-21)
- Da Gud sendte israelitterne manna-brød fra himlen, gav han dem besked på at de kun måtte samle nok til dagens forbrug. Hvis de tog mere, end de havde brug for, lod Gud det rådne, og irettesatte dem for det (2. Mosebog kap. 16, vers 12-21)
Forslag til sange fra PULS:
- Du gav mig, o Herre, en lod af din jord (nr. 79)
- Håb, så det høres (nr. 89)
- Menneske, din egen magt (nr. 91)
- Træet står midt i haven (nr. 93)
- Fællesskabt (nr. 96)
Forslag til bøn:
Herre Kristus
Du er vores hyrde og kalder os nu.
Lad os ikke mangle noget, og lad os se, hvad vi har
Lær os at værdsætte ressourcerne, for jorden er din
Lær os at genbruge og gøre det gamle nyt, for jorden er din
Tak for alle dine rige gaver
Fadervor...