Søborg

Som tidlige morgener, kolde nætter, glatte veje, fra sneen og regnen, biler der brummer, i evighed langt væk, ingen pause, kun vedvarende støj, vedvarende som livet, som tiden der flyver, som mågen der leger, som duen der ikke tænker, kiosker, og butikker, som hver dag sælger, sælger så pengene daler, som tårer der falder fra barnets kind, som sveddråber fra manden der løber, som vanddråber over den disede hovedgade, hovedgaden hvor skyerne bor, hvor menneskene passere, hvor velkendte ansigter bliver til flere, som skyerne der roterer, som bilrettet der drejer, som verden hvor bevægelse og støjen er uendeligt.

Overbeglor

Et buldrende dyt, efterfulgt af en fed fuck-finger afbryder freden der havde lagt sig over Søborg Hovedgade. Den tunge bil braser brat op, men den selvlysende cyklist suser videre. En funklende bedstemor, med raslende håndled, kommer hen til mig. Min næse omsvøbes i duften af sommermark og smøger. Med en blid stemme fortæller hun, at jeg sidder ved det forkerte busstoppested. Mine øjne fanges af de farverige lyskryds. De stråler, som planeter der svæver rundt forvirrede og forsvundne langt ude i rummet. De kraftfulde stråler blænder mit sårbare syn. Bilerne uddør forsigtigt, og stilheden dunker i mine øre. Luften bliver ren og fin, som en fingers bløde berøring til en brændende kind