Juletiden

Søborg hovedgade, gadens skærende kerne, Gladsaxes brændende hjerte, rå december, juletræernes florissante tid, tiden for kærlighed, kærligheden blandt medmenneskerne, hånd i hånd, flettede julehjerter klynget op i butikker. Regnen som falder, som støv falder regnen, mørkegrå, meget vådt, lyst op af glæde, lyst op af julelyset, hængende lys i lygtepæle. Motorkøretøjerne drønende forbi, som kold luft der blæser, rusker i mit ansigt, kuldegysninger langs rygraden. Varmet op indefra, den varme kakao, varmen brændende i min hals, følelsen af livet, som julemorgen med gaver, som et knus fra dem jeg holder kært. Starten på et nyt liv, livet er i gang, som en film der ikke stopper, som stopper når jeg stopper op, som bilen ved det røde kryds, som juleglæden stopper inden den er startet, som året er forbi, som intet ændrer sig. Søborg hovedgade, kernen der bringer liv, stedet folk samles, kærligheden bliver bragt i live.

Virkeligheden

Lydene er forfærdelige, her hvor jeg er placeret ude foran en butik. Biler der suser på vejene, hjul der knirker, cykler der laver lyse lyde. For ikke at glemme de mærkelige skabninger, der ser besynderlige ud. Nok med at de larmer sætter de sig også på andre. Sådan nogle som mig bliver udnyttet hele tiden. Når man så står ude foran en butik, ser alle en mulighed for lige at sidde og slappe lidt af - træls!

Man oplever en masse ting, når man står ude dag ind og dag ud 365 dage om året. Bl.a., hvordan dette sted er så kedeligt. Himlen er grå, vejret er fugtigt og koldt, og så vrimler det med mærkelige ting med tal og skrift, der står og blænder én. Jeg tror, de kalder dem reklamer.

Dette er ingenting ift., hvordan de omvandrende skabninger ser ud i deres top. Kedelige, døde og runde øjne, samtidig med at de dækker deres ører, mund og næse til med diverse slags stof.

Nogen gange får man dog også en på opleveren: En anden skabning, som var meget mindre end de to-benede væsener, gik forbi. Den gik på fire ben… og havde julekostume på. Men det blev hurtigt afbrudt, da der lige pludselig kom et rynket væsen med et stykke træ i munden forbi, hvor røg steg ud. Afskyeligt! Samtidig med at røgen ikke forsvandt, kom der en flok unge væsener forbi. De værste lyse stemmer jeg længe har hørt.