Gaden
En permanent hængende lugt i luften. Den gule måges særkende flyder op gennem gågaden. Julestemning. Højt hævede, mørkegrønne silhuetter af træer følges med hinanden ned at tagkanten. På glastaget ligger vandperlerne og observerer den gængse hverdag. Den der ligner sig selv. Velkendte ansigter spejles dagligt i butiksruderne, og forsvinder hurtigt igen, i takt med tiden. Nøgne står de, ned af vejen og forsøger med deres lange arme at hindre støjen. Men årstiden har sat sit præg. Vissent står det hele.
Konstant stilhed bliver brudt af konstant uro fra vejen. Triste sten. Ligger langs gaden, ophøjet og stablet over byens liv. De røde mursten spejler sig i bygningerne på den anden side af larmen. Den grå himmel formørkes som natten falder på. Gaden fyldes med nyt og friskt liv. Ungdommeligheden lever når klokken ringer fri. Ungdommeligheden lever når mørket tager over.
Men den gentagne realitet rammer gaden, når solen rejser sig igen.
