Ensomhed

Jeg kom ind i denne verden, grædende. Mens alle smilede omkring mig. I mange år har jeg følt ensomhed omkring mig. Både inden i mig, og uden for min egen rækkevidde. En følelse, der brister og pirrer min mund. Jeg har lyst til at sige noget, men jeg kan ikke. De manglende blade på træerne, gør verden mere ensom end den allerede er, verden bliver kold, og jeg kan slet ikke overskue tanken om, at uanset hvad jeg gør, er jeg alene. Alene derhjemme, alene udenfor og alene i mig selv. I gaderne rundt omkring mig ser jeg alle de glade familier. Hvorfor kan det ikke være mig? Det eneste jeg ser, er grå gader, menneske larm og ensomhed over denne verden. Den stemme alle mennesker har i sit hoved, forsvandt for noget tid siden. Og ensomheden vækkede sig over mig, som en mørk plamage, som skyer inden regnen vælger at falde ned, og forlade fugten oppe i himlen, uden nogen form for tryghed, eller lys for enden af vejen. Det er snart 1 år siden papirerne kom på plads, og han tog alt fra mig. Nu er jeg alene. Efter nok stilhed i mit liv, vil jeg forsvinde. Nu forlader jeg denne verden, smilende. Mens alle græder omkring mig.

Hovedgaden

På Søborg hovedgade er der mange butikker, og en af de smukkere butikker er blomsterhandleren. Blomsterne er så fine og farverige som en regnbue. En ældre dame kommer gående med en hund og en plasticpose i sin højre hånd. Hunden var lysebrun og havde så glimtende øjne som, når man kigger på havets overflade. Damen og hunden vandrede hen mod blomsterhandleren. Blomsterne var elegante, men mon de var tørstige efter vand? Damen skulle måske købe en blomst, fordi den skulle være en del af hendes bord til juleaften. Det virkede til, at mange mennesker på Søborg hovedgade havde travlt med at købe ind, men det giver jo god mening, for julen står for døren. Bilerne susede som aldrig før, men så faldt blikket på grønthandleren. Frugt, kasser og varme farver. De modne frugter med alverdens former får en tilbage til de yngre klasser, hvor man lærte om cirkler, trekanter og kvadrater.