Tilpashed og døren

Tilpashed

Kære Dagbog

Hurtigt begynde klokken og nærme sig 10, og jeg skulle afsted på min cykel. Da jeg trådte op på cyklen, hørte jeg med det samme en rasende bil komme bagfra og mærkede med det samme det kolde fugtige vejr, som om der stod en blæser lige bag mig. Jeg blev overvældet af kuldegysninger på arme og ben, som spændte og prikkede i hele kroppen. Den kolde vind kom blæsende imod mig og min hals føltes helt tør.

Jeg kom 10 min før og det første jeg lagde mærke til, var den kolde temperatur, som blev på et sekund helt vild varm og lunken. Jeg havde mundbind på, som gjorde at jeg ikke følte, at jeg kunne trække vejret ordentligt. Efter kort tid kunne jeg høre, at jeg blev bedt om at sætte mig op ovenpå. Der hvor alle de farverige faglitteraturer stod, som en regnbue på hylder. Jeg blev mødt med lugten af gamle bøger og nye friske papirer fra printerne – det var en lidt sær kombination. Hele den røde bygning smagte af kaffe og kakao fra maskinen nedenunder. Lyden af det stille rum var klikkende fra de klikkende tastaturer. Der var en summen af en der hørte højt musik, og jeg kunne svagt fornemme bilerne ude på vejen. Jeg satte mig hurtig i sofaen, som føles blød og behagelig. Jeg havde det som om, at jeg sank helt ned i det bløde stof. Jeg sad lige ret ud til en plante som jeg sådan havde lyst til at vande. Jeg kunne se, at den ikke havde fået vand i flere dage. Jeg gik over og mærkede på den – den var glat som en ål, men tør som Sahara sand. Der var jo også en høj temperatur herinde, at det ikke overraskede mig. Efter omkring 30 min (en halv time) skulle vi på skolen igen. Jeg havde fået det lidt dårligt at den varme temperatur, så da jeg trådte ud af det lumre sted, blev jeg helt frisket op.

Døren

Bagerst i lokalet bag tunge, mørke reoler og under et loft fyldt med mange lamper, er en dør. Jeg undrer mig over hvad der mon gemmer bag sig den? Herfra hvor jeg sidder kan jeg ikke se den, kun kort når den bliver åbnet og en person går ud. Den lukker igen og det skarpe lys fra vinduet vender tilbage og skærer i mine øjne. Døren er grålig hvid, ikke af påfaldende kvalitet eller karakter, og kunne lige så vel have været i et hospital eller en tandklinik. Jeg forestiller mig at døren er som en passionsfrugt eller måske en kokosnød- intetsigende og kedelig udenpå, men den indeholder noget langt mere spændende og overraskende. Døren står i forlængelse af sirligt placerede bøger i lange rækker som stringente soldater. De stirrer ensomt på mig, og hungrer efter at blive læst. Det er bøger som ikke kan overkategoriseres og som kun få finder specielt interessante. Det er de faglitterære bøger om emner som astronomi, husdyr, graviditet og ballet. Måske er det derfor døren står der, så ingen vil opdage at den er der?

To ældre kvinder går hen mod døren. Den siger bib og går herefter automatisk op. Jeg venter på at de kommer ud igen, for at se om de har taget noget med, men ingen af dem kommer igen. I stedet går en yngre kvinde ud ad døren. Hun hilser pænt og smiler til mig. Pludselig går rummet fra at være helt stille, til at døren har gjort det livligt og besøgt. En mand med uniform på går ind ad døren. Han kommer ud igen, og han har hentet en kaffemaskine. En kaffemaskine, som lige nu har set alt hvad jeg undrer mig over.