Hvor solen altid skinner og oplevelse

Hvor solen altid skinner

Det var en dejlig morgen. Der skete intet specielt, men det er kun godt. Folk sad lidt rundt omkring og læste i bøger. Der var altid koldt når de åbner dørene. Altid lidt dug på vinduerne og altid kom der gyldne lysstråler ind gennem vinduerne. Duften af varm kakao fyldte alle lokalerne og gjorde os alle så varme. Det måtte have været jul på det tidspunkt, for personalet nynnede alle til den samme julemusik. Jul er den tid på året jeg elsker mest, fordi der er altid god stemning, Der er altid dejlig varmt indenfor og man får lov til at møde rigtig mange nye folk. Men når jeg ikke er ude og møde nye folk, så sidder jeg for mig selv. Jeg sidder helt det samme sted, fordi alle de andre sidder der. De andre minder meget om mig. Men denne ene morgen var ikke en af de samme som de andre, fordi der var nu et nyt ansigt i området. En meget dyster fornemmelse spredte sig gennem hele stedet og gjorde alt så forfærdeligt koldt. Den var ikke en ligesom de andre, den var speciel på en måde. Man kunne dufte at personen var frisk og ikke herfra. folk snakkede ikke lige så meget som normalt, næsten som om de var blevet lammet. Men en gang imellem kunne man høre folk tale om den nye person. Længe varede det ikke før den skulle ud igen. Kun efter 3 dage var den nye, forsvundet. Så kunne jeg gå tilbage til det jeg altid gjorde og fortælle folk historier. Ja fordi i virkeligheden så er jeg jo faktisk en bog. Og den nye bog må jo vel have været en gyser, fordi sådan en stemning kommer kun fra sådan nogle slags. Alle de andre bøger blev så stille fordi ingen ville læse dem. Og jeg er en kedelig bog der samler støv, i en kedelig del hvor der altid er varmt, på den samme reol hvor solen altid skinner.

Oplevelse

Jeg går op på 1.sal, og så snart jeg går ind ad døren, får jeg en klam stærk gammel lugt i næsen. Jeg går længere ind, og ser de store hylder, med mange spændende bøger.

Jeg går længere ind og prøver at finde et sted at sidde, jeg finder en lille sofa stol og sætter mig i den. Jeg gør mig klar til at skrive. Jeg kigger og kigger på mit lille stykke papir og ved ikke hvad jeg skal skrive.

Jeg gør mig mange tanker og til sidst vælger jeg at åbne min mund og prøve at se hvilken smag jeg vil få og så snart jeg åbner min mund få jeg den klamme gamle smag i min mund.

Jeg læner mig helt tilbage på den lille sofa stol jeg sidder på og får helt lysten til at sove så blød og dejlig er sofastolen og den stilhed der var deroppe gjorde det bare meget svære for mig til at ikke at falde i søvn. Så gik den korte tid vi havde og så skulle vi tilbage på skolen.