roligt sted og Sanseverden

Roligt sted

Jeg sætter mig i en dejlig blød stol. Foran mig ser jeg en bogreol, med en masse bøger. Bøgerne er meget farverige. De er der i alle de farver du kan forestille dig. De farvede bøger fanger hurtigt mine øjne. Bøgerne er i meget lyse og glade farver, som får mig til at blive glad indeni. Reolen er hvid, dette gør at farverne fremstår stærkere. Bøgerne på reolen er pænt stillet op. Man kan hurtigt få et overblik over de bøger, som der står på reolen. Imens jeg sidder i den bløde stol, kan jeg høre mennesker hviske med stille stemmer. Det er et roligt sted, der er ingen høje lyde. Selv de mennesker som går rundt, går med rolige skidt. Jeg kan hører lyden af en avis, som der bliver bladret i. Jeg føler at lyden af en avis, som der bliver bladret i, er en beroligende lyd. Lyden minder mig om mine bedsteforældre.

Der hvor jeg befinder mig, er lyset dæmpet, det giver en hjemlig og rolig følelse. Når jeg sidder i den bløde stol, bliver min krop helt tung og afslappet.

Lige pludselig ramte lugten af kaffe mig, jeg vendte mig om, og kunne se en kvinde kom gående med en kop kaffe i den ene hånd og en bog i den anden. Lugten af kaffe var stærk i næsen, så stærk, at jeg næsten kan smage kaffen på min tunge. Jeg vender hovedet igen, så jeg kigger på bogreolen, som giver mig en ro gennem hele kroppen.

Sanseverden

Jeg sidder i en stol.... Den er en smule hård, men behagelig nok. Her dufter af hospital, men ikke på en dårlig måde.

Lokalet er stort og rummeligt. Det ligner biblioteket har været opdelt i to bygninger for lang tid siden. Vinduerne i væggene ligner næsten vinduerne ind til en lejlighed.

Man kan høre en fjern musik fra nogle brummende højtalere i hvert et hjørne af biblioteket.

Musikken er rolig og summende. Jeg drømmer mig væk til min folkeskole i Vangede.

Dér blev den samme melodi brugt til nogle sange, som var lavet af skolen.

Det var altid til morgensang og skoleafslutninger, at de blev sunget.

Melodien lyder velkendt.

Følelsen man får i det store, rummelige, murstenet biblioteket, minder mig om barndommen. Rummelig, rolig, afslappet, men også fuld af baggrundsstøj. En type baggrundsstøj man ikke ville undvære.

Hvis man lytter rigtig godt efter, kan man høre hvad de andre personer i biblioteket snakker om. På den måde kan man få et indblik i deres liv. Om de er glade eller sure, stressede eller afslappede.

En mand fem meter fra mig er i gang med at brygge kaffe. Jeg kan næsten smage den velkendte kaffesmag på tungen. Varm og beroligende. Dén type kaffe jeg altid får serveret hos mine bedsteforældre.

Biblioteket får mig til at føle hjemlig. Der er en ro, som ikke kan ødelægges.