Ærindet og Friskbagt

Ærindet

Jeg gik hen til døren, den åbnede foran mig på den mekaniske måde som den plejer. I det jeg trådte ind ramte duften af grøntsager, mælkekartoner og bagerafdelingen mine næsebor. Min mave hungrede efter mad, den rumlede så meget at det kunne høres på flere kilometers afstand. Jeg kiggede rundt, jeg kiggede efter noget lækkert, efter slik, efter kage, måske endda en sodavand. Jeg slæbte mine trætte fødder hen ad det klistrede beskidte gulv. Alle folk gik rundt ligesom zombier, de slæbte deres trætte kroppe rundt, de havde kun en ting i tankerne, at få fuldendt deres eget ærinde. Jeg blendede ind i mængden, som en zombie, som et dødtræt menneske.

Min krop slæbte sig hen til mejeriafdelingen, kulden ramte mig, jeg kunne mærke mine hår rejse sig og gåsehuden begyndte at pible frem. Jeg åbnede lågen ned til den iskolde beholder fyldt til randen med alt fra frysepizzaer til is til thai bokse til pommes fritter. Kulden var hård, ligeså hård som de lange vintre i Sibirien. Jeg bukkede mig forover for at nå den sidste bøtte med pistacieis, min yndlingsis. Mine tanker kunne ikke stoppes, isens dejlige, søde smag fyldte mine tanker, jeg fik hjernefrys bare ved tanken.

Alle de tanker omkring is fik mig til at tænke: is kan ikke spises alene, der mangler noget, noget vigtigt, men hvad kan det dog være? FLØDESKUM OG SYLTETØJ! tanken omkring at jeg skulle hjem og spise en dejlig skål is havde givet mig energi. Jeg fløj nærmest igennem butikken, mit hjerte bankede hurtigt, dopaminen bevægede sig på højtryk rundt i min krop. Da jeg havde fundet de manglende ingredienser gik jeg med lysets hastighed hen for at stille mig i kø. Køen var lang, menneskene stod klumpet sammen og ventede.

Folk var sure, en lang dag efter arbejde og så direkte i supermarkedet bare for at skulle stå og vente og have respekt for kø kulturen. Der blev råbt så det rungede i min øregang, “KAN I IKKE ÅBNE EN TIL KASSE?”.

Friskbagt

Jeg står her, i indgangen, og nyder duften af friskbagt brød, og den søde duft af julekager. Jeg går frem, og kigger på kagerne som er blevet stillet op, gennem den gennemsigtige glasrude. Jeg kan derefter mærke min mund begynde med at samle sig som en kæmpe spytbombe. Jeg kan mærke min mave rumle om hjælp efter mad. Jeg kigger rundt i butikken, og får øje på en masse flot julepynt, nogen hænger oppe på loftet, og nogen på vinduerne. Jeg kigger hen på en venlig pige som er i gang med at betjene den søde ældre, der giver hende en smil under mundbindet, efter at have fået sit friskbagt franskbrød.

Jeg hører en skrigende lyd, af en baby der græder. Jeg kigger mig bag skulderen, og ser den bedårende baby, der græder efter at få sin mors opmærksomhed.

Lidt efter lægger jeg plusligt mærke til, en biblyd af en underlig maskine, som scanner varer ind, til kunderne, så de kan komme videre med at betale, og nyde resten af deres dag.

Lyden af de rare, og kærlige mennesker inde i butikken, varmer mig indeni, der er en julestemning her i butikken. Papirsposer der rasler, mens der bliver lagt varer ind.

Jeg kan ikke modstå det mere, jeg går over til bageren igen, og køber mig en stor lækker blødsnegl. Jeg tager først lige et sidste kig på blødsneglen som er fyldt med en masse glassur på toppen, inden jeg tager en stor bid. Den stærke duft af kanel, er ved at få mig til at nyse, da det krasser i næsen på mig. Jeg tager derefter en bid, og kan mærke kanelen, og den lækre vaniljecreme, flyde i munden, og den bløde dej, som glider langsomt i halsen, og derefter i maven, efter at have slugt det.